Rødvins Skak – hvad er nu det?

Der skulle prøves noget nyt og en ny hurtigturnering har taget form. Det blev til en festlig turnering tirsdag den 20. marts, hvor vi satte rødvin på højkant til 1. 2. & 3. pladsen. I en helt uforpligtende stemning og hvor det gjaldt æren og selvfølgelig at få nogle gode flasker rødvin med hjem til påskefrokosten.

Turneringen blev styret af Erik Hedegaard der sørgede for de 7 runder blev afviklet i en god ånd og stemning. Tak for hjælpen!

Der blev til sidst klappet højlydt af vinderne som blev Kristian Bjørneboe, Jan Rimer og Lasse Henningsen.

Det blev foreslået at vende det lidt på hovedet næste år så 3. pladsen får 3 flasker vin, 2. pladsen 2 flasker og 1. pladsen 1 flaske. Det kunne måske skabe lidt ekstra spænding eller forvirring….

admin
Share
This