Forårsklassikeren i juniorskak blev vundet af William med maksimum point! Flot gået William. Forårsklassikeren i juniorskak blev i år spillet for femte gang siden vi startede juniorskakken igen i Helsingør Skakklub i 2015, efter en meget lang pause.
Gruppe 1
Lige inden påske vandt William forårsklassikeren 2019 med suveræne 6 af 6 mulige point. Det blev ikke uden kamp, men både Alfred og Christian måtte ned mod vinderen. Alfred kom på 2. pladsen i gruppe 1 og Christian tog sig af 3. pladsen.
Gruppe 2
I gruppe 2 blev Hugo vinder efter en flot turnering med to sejre over modstandere fra gruppe 1. På 2. pladsen kom turneringens overraskelse Oskar efterfulgt af Noah på 3. pladsen.
Forårsklassikeren
Skakturneringen i foråret for juniorer er en fast klassiker i juniorafdelingen, hvor der spilles i to grupper hvis muligt. Der spilles med 15 min. til hver spiller uden tillægstid og med to runder pr. aften. Turneringen høre under kategorien hurtigskak. Læs mere om juniorskak i Helsingør Skakklub.