JUNIORSKAK

Herunder finder du arkivet for Juniorskak-afdelingen i Helsingør Skakklub fra opstarten i januar 2015.

Sæsonen 2017/18 er i gang

Vi startede op på den nye sæson tirsdag den 15. august hvor de fleste fra sidste sæson er med igen. Derudover kunne vi byde velkommen til Cornelius fra Ålsgårde – velkommen til klubben.
Vi startede ud med en omgang skak stafet, hvor der var fart over felterne. Stafetten blev vundet af hvid (på tid) på trods sort stod klart bedst og var materielt foran med to officerer. Det vindende hold bestod af Caroline, Noah, Christian og Cornelius. Det hold der blev ”snydt” for sejreren var Nis, Kalle og Albert.

 

Du kan nå det endnu

Hvis du ikke var med fra start så fortvivl ej, du kan sagtens bare møde op til junior/ungdomstræningen som er hver tirsdag fra kl. 18.00 – 19.00. Alle er velkommen til at deltage og prøve kræfterne af.
Vi træner i teori, regler, problemløsning og krydrer det med sjov og leg som skak stafet, Stratego skak, rundt om bordet skak og Duckchess. Vi ses forhåbentlig næste tirsdag.
Vi holder lukket for junior-ungdomsskak, når kommunens skoler holder ferielukket.

Der var fart over felterne til årets sæsonstart for junior- ungdomsafdelingen.

 

Kom til Juniorskak i Helsingør Skakklub.

Goddag eller på gensyn til juniorskak. Første gang for sæsonen 2016/2017 tirsdag d. 9. aug. kl. 18-19 i Helsingør Skakklub.
Få pladser tilbage. Skynd dig at kontakte juniorleder René på reneweichel@gmail.com eller kom forbi klubben og snup din plads på holdet.

 

Forårsklassikeren 2017

Forårsklassikeren 2017 blev virkelig spændende og måtte ud i omkamp med hele tre deltagere. Der var 8 deltagere med i klassikeren i en alle mod alle. Efter de 7 runder var spillet stod det klart at Kalle, Nis og Christian alle samme endte på 6 point men har tabt indbyrdes til hinanden og derved opstod situationen hvor alle havde samme korrektion.

Derfor måtte de i omkamp hvor Nis og Christian startede første runde mens Kalle sad over. Christian kom bedst fra start, kom foran men spillede usikkert i slutfasen og tabte. Herefter skulle Christian møde Kalle og Christian kom sejrrigt ud af opgøret. I sidste runde var det så Kalle spille mod Nis, hvor sidstnævnte havde ’matchbold’ og kunne løbe med 1. pladsen ved minimum en remis. Nis kørte sikkert sejren hjem og vandt derved Forårsklassikeren 2017 for første gang.

Junior Klubmesterskab 2016/2017

-er i fuld gang. Turneringens første runde startede op i går og løber over de kommende 5 uger. Der er lavet en samlet gruppe efter Schweizer systemet, men gruppen er opdelt i 2 niveauer hvor vi kårer en klubmester i hver.

Gruppe 1 Gruppe 2

Nis Kerim
Christian Andrea
Ramazan Hugo
Caroline Albert
(Kalle) Noah
(Jacob) Oscar
XXXXXX Ahmad
XXXXXX Charif
Det er muligt at følge med i resultaterne vi nedenstående link
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=23943&groupId=3215&curtab=tour-table

 

Juniorafdelingen kan blive klubbens nye DNA (23.6.2016)

Det er gået stærkt siden opstarten d. 8/1 2015, hvor undertegnede startede holdet sammen med René Weichel. Den gang var der 4 til 7 og i dag er der 8 til 14 børn mellem 8 – 14 år, som spiller skak hver tirsdag kl. 18.00 til 19.00 i foreningshuset i Lundegade 17a, Helsingør.
Den daglige træning styres i dag kyndigt af Juniorleder Rene Weichel. Ole Larsen (klubmester og nordisk rekordholder i simultanblindskak) kikker af og til ind og bistår med en masse erfaring, råd og tips til, hvordan man bør spille skak. Sune Berg Hansen (danmarksmesteren) har allerede gæsteoptrådt. Børnene, jeg selv og vores juniorleder, håber snart Sune gør os den ære, at kikke forbi klubben og ungdomsafdeling igen. Helsingørs Skakklubs Juniorafdeling støttes i dag af PLJ Consulting som er sponsor for juniorafdelingen. Klubbens nye åbne juniorturnering “JUNIOR KRONBORGMESTERSKABET” afholdes første gang torsdag d. 5 maj 2016, hvor alle interesserede mellem 7 – 20 år kan deltage. Der vil være mulighed for at vinde præmie og diplom. Se indbydelse på turnering.skak.dk eller klik her

 

En ny juniorafdeling

En junior afdeling opstår og vedligeholdes ikke af sig selv. En stor tak til Rene (juniorleder og underviser), Ole (underviser, når lejligheden byder sig), Per Lykke Jacobsen og hans firma (PLJ Consulting sponsor). Uden dem var mit primære mål om, at klubben skulle have en juniorafdeling været en del vanskeligere.
Uden frivillige hænder, økonomisk støtte og annoncering i aviser, synlighed ved skolernes skakdag, SFO etablering og afholdelse af juniorturneringer og lignende – også i årene fremover – vil juniorafdelingen være vanskelig at vedligeholde og bringe i vækst. Vi bør alle tænke på at en juniorafdeling kræver daglig pleje og frivillige hænder. Det er herigennem klubben bør trække vejret frem over. Klubben er godt på vej med en ny god DNA. Juniorafdelingen er lige nu vejen frem. Vi bør alle overveje, hvad vi hver især kan gøre for at hjælpe og holde fast i den gode nye DNA – også i årene fremover.
Kontakt juniorleder reneweichel@gmail.com for en plads på holdet til f.eks. din kammerat, dit barn eller barnebarn. De første 5 træningsaftener er gratis.
Jan Petersen, formand Helsingør Skakklub

 

En mester kom forbi

Det blev en tirsdag som var lidt anderledes end de andre normale tirsdage for klubbens juniorer. For nogen var det første gang og for andre var det anden gang, de skulle møde nok Danmarks bedste skakspiller! Det er ved at blive en tradition for klubbens juniorer, at få muligheden for at møde Sune Berg Hansen i en simultan, og som de ser meget frem til.
Koncentrationen var stor sammen med en hel del nervøsitet. Alle ville gerne gøre det godt og hvis man bare kunne få remis mod Sune, så kunne man føle sig lidt som verdens bedste skakspiller et øjeblik. Men i skakkens verden bliver der ikke givet meget og slet ikke en bonde ved mindre det er nødvendigt i den større plan.
Alle juniorerne startede med hvid og lagde ud med det de har lært i det sidste års tid. Det skal hertil siges at de fleste har spillet under et års tid og nogle af dem har været med i snart to år. Der var ikke tvivl om at det ville blive svært at få point mod Sune, men så længe man ikke var bagud, var der en følelse af man havde mulighed for at spille lige op med den 7 dobbelte Danmarksmester.

 

Der blev virkelig kæmpet til det sidste

Der blev virkelig kæmpet, men efter 36 minutters spil måtte Imke, som den første se sig sat mat. Herefter fulgte Jacob og Albert efter cirka 45 minutters spil. Derefter begyndte det at gå stærkt hvor Nis, Noah, Niklas og Kalle måtte se nederlagt i øjnene. Til sidst var der to tilbage og efter en times spil tabte Christian og efterfølgende fulgte Ramazan et par minutter senere.
En sejr til Sune på 9 – 0, men Sune udtalte efterfølgende: ” det er tydeligt, at de har rykket sig og passer bedre på Deres brikker”. Forhåbentlig kan vi gøre dette til en årlig tradition, og næste år er de blevet et år bedre… så måske en dag?
For hvor er det fantastisk at have muligheden for at møde en af de bedste skakspillere i Danmark i klubben, og stor tak til Sune for at du stiller op for at give en stor oplevelse til vores juniorer i klubben.

 

Forårsklassikeren 2016

Der var spænding til det sidste i Forårsklassikeren ´16, med deltagelse af hele 14 juniorer i denne nye klassiker. Der blev spillet 7 runders Monrad med 15 minutter til hver spiller. Der manglede et par spillere i første og i de sidste to runder, men det havde ikke indflydelse på resultaterne i toppen.
Der blev kæmpet og koncentrationen var stor, hvilket kan se på billedet herunder hvor Caroline havde mulighed for at nå top 3 med en sejr over Nis i 6 runde. Desværre tabte Caroline på tid og var blot to træk fra at sætte modstanderen mat.
Niklas havde en god start på turneringen med remis mod Christian (juniorklubmesteren), og var med i toppen indtil 4 og 5 runde, men han kom stærkt igen i de sidste 2 runder og sluttede på en flot 4 plads (4½ af 7).
En af klubbens nye spillere Ramazan overraskede i de sidste runder. Han lå på en delt 5. plads efter 4 runder, men med sejre i de sidste 3 runder betød bronzen kom i hus.
Toppen blev afgjort i 5 runde, hvor Nis og Christian kæmpede om 1. pladsen. Nis havde ikke sat point til i de første 4 runder og førte turneringen, mens Christian havde sat point (remis mod Niklas). Det lykkes Christian at hive sejren hjem og sejrede også i 6 og 7 runde. Derved blev han vinder af Forårsklassikeren ´16 (6½ af 7) foran Nis der tog sig af sølvet (6 af 7).
Nu ser vi frem mod at skulle spille simultan mod klubbens nr. 1 Sune Berg Hansen den 14. juni. Juniorernes næste mulighed for medaljer bliver sidste tirsdagen, inden vi går på sommerferie. Her spiller juniorerne om at blive klubbens juniorklubmester i lyn 2016.
Herunder 11 af de 14 glade vindere.

Juniorafdeling kom i gang (juni 2015)

Endelig kom året, hvor en juniorafdeling kom i gang. Der deltager omkring en håndfuld juniorer tirsdage mellem kl. 18 og 19. Rene F. Weichel står for den ugentlige juniortræning. Eksperter som Sune Berg Hansen (danmarksmester) og Ole B. Larsen (klubmester) har besøgt undervisningen. Per L. Jacobsen har gennem hans firma PLJ Consulting givet et sponsorat til det økonomiske, så præmier til juniorer har været mulige. Tak til de her omtalte herre.

Der er sat frø i jorden til fremtidens skakspillere og frøene er i vækst, men skal de blive stærkere og mere frygtindgydende for fremtidens modstandere, så skal juniorafdelingen vedligeholdes og gerne forstærkes. Jeg håber derfor på ekspertbistand og gerne økonomisk støtte til juniortræningen også i årerne fremover.
Jan Petersen, formand

 

KM for junior 2015

Der blev spillet alle mod alle og der var tilmeldt 10 deltagere. Der var spænding om de øverste pladser helt frem til 2. sidste runde. Hele 4 spillere havde muligheden for at tage henholdsvis 2. eller 3. pladsen, men det blev Nis der hev sølvet hjem i sidste runde og henviste Niklas til 3. pladsen. Christian scorede 9 af 10 mulige point og var for svær at indhente inden de sidste runder og løb derfor med guldet og titlen som Junior Klubmester 2015.

På billedet fra venstre: øverst Jacob, Nis (sølv), Christian (guld), Niklas (bronze), Caroline. Nederst fra venstre: Noah, Benedicte, Imke og Konrad (ikke med på billedet Kalle).
Juniorer debuterer i Ballerup. (06.05.2015)
Helsingør Skakklub har foreløbig tre tilmeldte juniorer til Sjællandsmesterskabet for juniorer i Ballerup lørdag d. 9. maj. Held og lykke til de unge mennesker.
Blindskakopvisning 27.03.15
Tirsdag d. 31 marts 2015. kl. 18.00, Lundgade 17a, 3000 Helsingør.
Ole Bøge Larsen, Nordisk rekordholder i blindskak.
Ole Larsen spiller blindskak mod klubbens juniorer i alderen 5 til 18 år. Alle børn i denne aldersgruppe er velkommen til at møde op evt. med Deres forældre. Se på eller prøve kræfter mod klubmesteren, der vil forsøge at vinde alle spillene med ryggen til brættet.
Kontakt evt. jan.petersen@youmail.dk for tilmelding eller yderligere oplysninger.

 

Juniortræning godt i gang. Nu hver tirsdag

Der er nu fundet en juniorleder og træningen er flyttet i samme anledning til om tirsdagen kl. 18.00 til 19.00.
Træningen er godt i gang med 4 til 7 deltagere hver uge, men der er stadig plads til flere.
For yderligere oplysninger om gratis prøveperiode, tilmelding osv. kontakt juniorleder René Fabricius Weichel Tlf. 29200457 eller rfw@lederne.dk

Artikel fra Helsingør Dagblad d.8. januar 2015

Tak til Helsingør Dagblad for denne artikel.

René Weichel
Share
This