Arkiv – Referater

REFERATER

Referat af generalforsamling tirsdag den 9 august 2017

Helsingør skakklub afholdte generalforsamling tirsdag den 9 august 2017 med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens aflæggelse af regnskabet
a. Aflæggelse af regnskabet
b. Fastlæggelse af kontingent
4. Indkomne forslag
5. Sæsonens turneringer
6. Valg
7. Eventuelt
Ad 1).
Formanden Jan Petersen bød velkommen til ialt 14 medlemmer, og foreslog Ole B. Larsen som dirigent, hvilket blev enstemmigt godkendt. Efter at have erklæret generalforsamlingen for lovligt indvarslet, gav dirigenten ordet til formanden for, i henhold til punkt 2, at aflægge følgende årsberetning:
Ad 2).
Formandens beretning.
Sekskantsch matchen blev i år afholdt i naturskønne omgivelser på kursuscenter Højstrupgård. Et arrangement vi høstede stor ros for. Denne omgang blev vundet af Hillerød og Helsingør blev nr. 3. Helsingør ligger nr. 1 samlet stærkt forfulgt af Helsingborg der kun er et point efter os.
Vi var i år tilstede på Helsingør Bibliotek, hvor vi afholdt en skakturnering for nybegyndere og lettere øvede. Vi har også i den forgangne sæson set nye ansigter i klubben. Ved synlighed ved bl.a. arrangementer uden for klubbens lokaler kan vi tro endnu mere på, at der også i årerne frem over kan rekrutteres nye medlemmer til klubben.
I den forgangne sæson deltog klubben med tre seniorhold der sluttede som følger: Første holdet blev nr. 3 i 2 division, andet holdet blev nr. 5 i mesterrækken. Tredjeholdet blev nr. 4 i B rækken.
Herudover debuterer vi med et ungdomshold i en særlig række for ungdomsspillere fra ottende og første hovedkreds. Vores ungdomshold var hårdt afbudsramt og fik en 16 plads af 16 hold. Holdet kan måske se frem til en bedre placering denne sæson, da en del af spillerne ud over den daglige deltagelse ved juniortræningen nu også spiller med på et skoleskak hold, da Borupgård skolen nu har tilmeldt et sådan hold.
Kronborgturnering: Blev igen i år afviklet på Borupgård Skolen. Deltagerantal med fiasko og succes. Succes i form af 22 deltager i junior turneringen, ca. tre gange så mange som i fjor. Fiasko i form af, at der kun var 22 deltagere i hovedturneringen, omtrent det halve af i fjor. Om det var pga. vi ikke så mulighed for at udnytte en forholdsvis ny kalender i tide på DSUs hjemmeside, satsede på banner på DSU,s hjemmeside frem for dyr annoncering i skakbladet, det gode vejr op til turneringen, borde eller stole på skolen. Det vides ikke. men heldigvis, er der et år til at finde årsager, så også hovedturnering måske kan vende tilbage bedre end nogensinde.
Vinder af kronborgturneringen 2017 blev Thore Nyboe Jensen Nørrebro Skakklub skarp forfulgt af vores mand i mesterfeltet Lasse Henningsen. Kronborg junior blev vundet af William Østergaard Nielsen Nørrebro Skakklub. Bedste juniordeltager fra vores klub blev Christian Vejen Weicel med en femte plads.
Klubbens øvrige interne turneringer blev som ofte før domineret af legenden Ole Larsen: Han vandt følgende turneringer Byturneringen, Nordkystmesterskabet, klubmesterskebet, forårsturneringen og slutspilslyn. Klubturneringens gruppe 2 blev vundet af Rene Weichel og KM i Lyn blev vundet af Jan Rimer.
Diverse juniorturneringer blev vundet af: Christian Weichel klubmester for juniorer, Caroline Beierholt klubmester i lyn for junior, Forårsklassikeren for juniorer blev vundet af Nis Madsen.
Der var et pænt fremmøde til grillaften. Der blev indledt ved at Sune Berg Hansen spillede simultan mod ungdomsafdelingen og gav de unge mennesker et par råd til hvordan man bliver bedre til skak. Der blev grillet og spist bøffer og afsluttet med en ny turnering Duck chess. Et skakspil med en ekstra ny spærrebrik. Denne turnering blev vundet af Per Lykke.
I den forgangne sæson var der også comeback til en handicapturnering med tids – handicap i klubben. Den blev vundet af Jan Rimer.
Vi kan glæde os over, at vi har en velkørende klub bl.a. i form af kasser Mariann Petersen, juniorleder Rene Weichel, kantinechef Leo Nielsen, turneringsleder Ole Larsen og Sponsor af juniorafdelingen PLJ Consulting.
Leo Nielsen blev fuld fortjent tildelt unionens hæderstegn. Han er en gevinst for klubbens administrative del. Lad os give Leo Nielsen og alle de andre der hjælper til med stor og småt en klapsalve.
De sidste fem år har jeg brugt en del tid på skakklubben. Jeg vil fremover trappe lidt ned, bruge lidt mere tid på mig selv, familie og venner. Jeg har i længere tid søgt efter en dygtig kompetent og interesseret afløser. Jeg kan kun anbefale, at man vælger min kandidat Rene Weichel til, at afløse mig på formandsposten.
Den meget fyldestgørende årsberetning blev herefter enstemmigt vedtaget og Jan fik ros og tak for sin store indsats som formand.
Ad 3).
Under punkt 3.a gennemgik Ole Larsen regnskabet. Ole Larsen har takket ja til at indgå som midlertidig revisor, da Jürgen Gross efter sygdom har valgt at flytte tilbage til Tyskland.
Regnskabet var pænt med en solid kassebeholdning på 37.000 kroner og det blev enstemmigt vedtaget.
Under punk 3.b blev det vedtaget at fastholde det nuværende kontingentet.
Ad 4).
Der var ingen indkomne forslag. Under punktet blev det dog drøftet om det var muligt at indkøbe et elektronisk bræt til blandt andet at vise holdkampe live. Et elektronisk bræt er estimaret til ca. 4000 kroner plus ur til 500 kroner med mere. Det blev aftalt at forsøge at låne et elektronisk brædt af hovedkredsen for at gøre nogle erfaringer. Det blev drøftet om vi skal fortsætte med at trykke klubbladet. Der var postiv steming for fortsat at modtage et trykt blad og generalforsamlingen vil undersøge omkostninger forbundet herved nærmere.
Ad 5).
Bestyrelsen foreslår ændringer til afvikling af udvalgte turneringer for blandt andet bedre at kunne engagere juniorer i klubbens turneringer.
Byturnering: Bestyrelsen foreslår indførsel af hurtig rating for at gøre turneringen mere attraktiv for klubbens yngste spillere.
Efterårets Nordkystmesterskabet og Forårsturneringen: Bestyrelsen foreslår ny tid 90 minutter og 30 sekunder pr. træk, startende fra træk 1. Erfaring taler for at disse tider korter partierne lidt af til fordel for klubbens yngste spillere, der vil kunne være hjemme lidt tidligere.
Klubturneringen og kronborgturneringen ingen ændringsforslag.
I forhold til Handicapturnering blev det foreslået at ”stramme” tidshandicappet yderligere.
Ændringerne blev enstemmigt vedtaget.
Ad 6).
Rene Weichel blev valgt som ny formand.
Casper Støchkel, Leo Nielsen og Per Lykke Jacobsen blev genvalgt til bestyrelsen.
Lars Peter Johannesen blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.
Jan rimer blev genvalgt som suppleant
Mariann Petersen blev genvalgt som kasserer.
Michael Rehling og Ole Larsen valgt som revisorer.
Ad 7).
Det blev drøftet at gøre mere for nye medlemmer – bruge mere tid samme med nye medlemmer og måske dokumentere historien i klubben så det er nemmere at overføre den til nye medlemmer. Det blev også drøftet om det var tid til nye lokaler – blandt andet til hensyn for handicappede og adgang til toiletter. Bestyrelsen vil tage disse emner op i efteråret 2017.
Da der ikke var flere emner til drøftelse, takkede dirigenten for god ro og orden, og gav ordet til Jan Pedersen for præmieoverrækkelse.
Bymesterskabet: 1. Ole Larsen. 2. Kristian Bjørneboe. 3. Lasse Henningsen.
Nordkystmesterskabet: 1. Ole Larsen. 2. Jan Rimer. 3. Kristian Bjørneboe.
Klubmesterskabet: Gruppe 1: 1. Ole Larsen. 2. Lasse Henningsen. 3. Jan Rimer. Gruppe 2: 1. Rene Weichel. 2. Lars Peter Johannesen. 3-4. Michael Rehling og Leo Nielsen.
Forårsturneringen 2017: 1. Ole Larsen. 2. Jan rimer. 3. Kristian Bjørneboe.
Handicapturnering 2017: 1. Jan Rimer. 2-4 Michael Mæchel, Jan Pedersen/Erik Hedegård og Per Lykke Jacobsen.

Referent: Per Lykke Jacobsen, Snekkersten 29 August 2017

Mesterrækken 2016/2017 / Helsingør 2 – Egedal-Jyllinge 1: 6½-1½

Jeg er stolt af jer – det var supergodt, at vi igen leverede det, der skulle til. Det var en fuldt fortjent storsejr, der på intet tidspunkt var i fare. Og flot at vi rent faktisk endte som nummer 5 i rækken.
Der var sejre til Gerner, Mæchel, Casper, Thomas og Erik (uden kamp), mens Palle, Niels og Lars Peter spillede remis.
Tak for en solid indsats hele vejen rundt gennem sæsonen.
Lars Peter, holdleder Helsingør 2.

Mesterrækken 2016/2017 / Helsingør 2 – Frederikssund 1: 3-5

Endelig en længe ventet og hårdt tiltrængt sejr! Tak til alle, og en særlig tak til reserverne, der sørgede for 3½ af de 4 point. Med lidt held havde vi muligvis vundet endnu større. Der var sejre til Nicholas, Erik, Michael Rehling og Rene, mens Ib og Mæchel spillede remis.

Sidste runde bliver en gyser igen i år, idet Egedal-Jyllinge i dag formåede at slå Allerød 2 med 4½-3½. Inden sidste runde er stillingen i bunden således: Frederikssund med 15½; Egedal-Jyllinge med 14 og os selv med 13½.
Hvis vi skal væk fra sidstepladsen, kræver det således en sejr mod Egedal-Jyllinge. Idet Frederikssund må forventes at løbe ind i en øretæve mod Hillerød 2, der spiller med om oprykning, kan vi med 4½ point formentlig også gå forbi Frederikssund. Ved 4-4 eller derunder i sidste kamp, skal vi sætte vores lid til, at Frederikssund taber (kæmpe)stort, for at vi kan undgå sidstepladsen.
Vi har det dog fortsat helt i egne hænder – Egedal-Jyllinge er relativt stærke i toppen og noget svagere i bunden, men vi bør kunne hive endnu en sejr hjem, hvis alle spiller op til deres bedste.
De bedste skakhilsener

Lars Peter

Mesterrækken 2016/2017 / Fredensborg 1 – Helsingør 2: 5-3

Igen havde vi chancerne, men desværre ikke marginalerne på vores side. Ved stillingen 2-2 havde holdlederen en god mavefornemmelse og øjnede muligheden for sæsonens første sejr, eller i hvert tilfælde ét matchpoint, idet de fire tilbageværende samlet set stod fornuftigt (vurderet med optimistiske Helsingør-briller). Den gik desværre bare ikke og Fredensborg fik kæmpet sig tilbage og vandt matchen. Der var sejre til Casper og Erik, mens Mæchel og Lars Peter spillede remis.
De tre point lunede dog inden de to næste knald eller fald kampe. Lad os nu for pokker få sæsonens første sejr mod Frederiksund 1 d. 26. februar, så vi kan få lidt “ro på bagklappen” inden sidste runde!

De bedste skakhilsener
Lars Peter

 

Referat af generalforsamling i Helsingør Skakklub Tirsdag d. 9. august 2016

Dagsorden:

Valg af dirigent
Formandens beretning
a) Kassererens aflæggelse af regnskabet
Fastlæggelse af kontingent.
Indkomne forslag
Sæsonens turneringer
Valg:
På valg er følgende:

Formand: Jan Petersen
Bestyrelsesmedlem: Lasse Henningsen
Bestyrelsesmedlem: Leo Nielsen
Valg af ekstra bestyrelsesmedlem
Valg af ekstra bestyrelsesmedlem
Suppleant: Cliff Christensen
Revisorer: Jürgen Goos & Erik Hansen.
Eventuelt
Pkt. 2.

Formandens beretning 2016

Først om min personlige beslutning:

Da jeg sommeren 2012 overtog formandsposten var mit primære mål, at klubben skulle have gang i en juniorafdeling. Ca. 10 børn spiller nu skak i klubben hver uge. Der er økonomisk støtte til en juniorafdeling. Fra PLJ Consulting, 8.hk og DSU. Juniorafdelingen er i gang. Bolden er i mål og min drivkraft er aftaget. Det betyder, at jeg har besluttet at stoppe som formand snarest muligt, senest om et år. Jeg forsætter dog gerne til en eller flere kandidater vil være endnu bedre klædt på til, at overtage ansvaret for den daglige drift af klubben. Herefter vil jeg trække mig tilbage, men jeg vil stadig gerne hjælpe klubben i et eller andet omfang.

Årets administrative gang og fremtiden i klubben:

Kronborg turneringen blev som sædvanlig afviklet på Borupgård Skolen. I år deltog i alt 40 spillere. En hurtigskakturnering for juniorer blev afviklet for første gang i forbindelse med Kronborgturneringen. Det påtænkes, at gøre Junior Kronborg Mester til en fast del af Kronborgturneringen. Ligeledes påtænkes at, klubben i det kommende år iværksætter hurtigskakturneringer for juniorer til afvikling en gang i kvartalet.

Klubben har i året løb høstet frugten af juniorafdeling er kommet i gang, samt Renes gavmildhed. Det gav klubben et ungdomsinstruktørtilskud på i alt 3000 kr. 2000 kr. fra 8. hk. og 1000 kr. fra DSU. Det lunede lidt. Nye brætter og flere elektroniske ure er nu købt.

Foreningshuset har i sommerens løb fået nye skabe og nyt gulv i køkkenet. Vi vil være på plads med materialer igen i de nye skabe, når sæsonen for alvor går i gang d. 16. august med 1 og 2 runde af byturneringen.

Ny aftale er forhandlet på plads med kommunen angående husleje for årene fremover. Her har vi fået reduceret prisen fra 2400 kr. til 2000 kr. om året.

I året løb fik Åge og Rene en flot aftale med Sune Berg Hansen, der kom på besøg af to omgange. Først til foredragsaften og siden hen for at spille simultan mod klubbens ungdomsafdeling. Det glæder os hver gang Sune kikker forbi klubben.

Helsingør Skakklub var igen med til at fremme kendskabet til skak. Der blev spillet skak mod asylansøgere på asylcenter Helsingør og i klubben. En del børn var også mødt op for at spille og få kendskab til spillet 3 mandage i august/september måned på Vapnagård bibliotek.

Steffens alt for tidlige død betyder igen huller på turneringsleder posten. Leo og Rene er i gang med dommerkursus. Lad so håbe de er færdig inden divisionsturneringen starter, da vi kun havde fuld dispensation til forgangne sæson. Vi skulle nødigt risikere at måtte trække divisionsholdet eller andre ubehageligheder.

Nu til årets resultater på brætterne:

By turneringen: Vinder blev Jan Rimer

Nordkystmesterskabet: Vinder blev Lasse Henningsen

Klubturneringen:

Gruppe 1: Vinder blev Kristian Bjørneboe

Gruppe 2: Vinder blev Jan Petersen

Kronborgturneringen: Vinder blev Mikkel Jacobsen, BMS, Gruppe to blev vundet af vores medlem Palle Nielsen.

Kronborg juniormester: vundet af Laurids Wehding, Amager Skakforening.

Forårsturneringen: vundet af Jan Rimer

KM i lyn: vundet af Ole Larsen.

KM i slutspilspilslyn: vundet af Jan Rimer.

Junior klubmester og junior forårsmester: blev Christian Weichel, mens Nis Madsen vandt lyn – mesterskabet for juniorer.

I september stod den på 6 kantmatch i Åstorp. Her blev Helsingør nr. 3 og lægger stadig samlet nr. 1. Næste omgang af 6 kantmatch er vi værter. Det sker søndag d. 25/9 på Højstrupgaard.

Nærmere information vil følge til de 10 udvalgte spillere.

Helsingør Skakklub er forsat flot repræsenteret ved skakturneringer uden for klubbens lokaler. Blev endelig ved med at bakke op om det danske skak – liv på denne måde.

Sune Berg Hansen blev i januar fuldt fortjent kåret til årets skakspiller i Danmark. Desværre smuttede DM for i år, men jeg tror på at Sune er stærkt tilbage næste år.

Nyt fra Hovedkredsen af interesse for klubbens spillere:

Klubber der har hold i mesterrækken kan nu ønske at spille mesterrække holdes kampe om hverdagen, dog kan udeholdet kræve, at der spilles om søndagen. Vi bør i bestyrelsen overveje om det ikke er en fordel for os, så vidt muligt at flytte vores kampe til om hverdagen. Det vil give 2.holdet mulighed for at stille op i en noget stærkere udgave end søndagsopstillingen.

Tilslut må i godt hjælpe mig med klapsalver for dem af klubbens medlemmer der også i den forgangne sæson har hjulpet med klubopgaver. Stort som småt.

Da der ikke var væsentlige kommentarer til formandens beretning, blev den enstemmigt godkendt.

Pkt. 3.a. Kassererens aflæggelse af regnskabet

Kasseren kunne berette om et flot regnskab med overskud på 10.786,19 kr., men det bliver nedskrevet, da der var en betaling som ikke var gået igennem til DSU på 6.070,00 kr.

Herefter blev det tilfredsstillende regnskab enstemmigt godkendt.

Der var ingen kommentarer til Åges beretning, der blev enstemmigt godkendt

Pkt. 3.b. Fastlæggelse af kontingent

Det blev anbefalet at fastholde vores lave kontingent på trods af en 12-14% stigning i kontingent til DSU. Dog vil der blive indført en ny pris for juniorer fra de er fyldt 15 år til 350,- kr.

Kontingentoversigten ser således ud fremover (priser pr. halvår)

Juniorer (op til 15 år): 250,00 kr.

Ungdom (15-20 år): 350,00 kr.

Senior: 500,00 kr.

Folkepensionist 350,00 kr.

De nye priser blev selvfølgelig også enstemmigt vedtaget.

Pkt. 4 Indkomne forslag

Der var ingen indkommende forsalg til bestyrelsen hvorefter Svend Erik gik videre til næste punkt.

Pkt. 5. Sæsonens turneringer

Traditionen tro så vil det kommende års turneringer bestå af flg. turneringer:

Bymesterskabet
Nordkystmesterskabet
Forårsturneringen
Klubmesterskabet
Kronborgturnering
Pkt. 6 Valg:

På valg var følgende:

Formand: Jan Petersen
Bestyrelsesmedlem: Lasse Henningsen
Bestyrelsesmedlem: Leo Nielsen
Valg af ekstra bestyrelsesmedlem
Valg af ekstra bestyrelsesmedlem
Suppleant: Cliff Christensen
Revisorer: Jürgen Goos & Erik Hansen.
Efter lidt snak omkring formandsposten blev følgende bestyrelse enstemmigt vedtaget:

Formand: Jan Petersen (genvalg 1 år)

Bestyrelsesmedlem: René Fabricius Weichel (ny)
Bestyrelsesmedlem: Leo Nielsen (genvalg)
Bestyrelsesmedlem: Per Lykke (ny)
Suppleant: Jan Rimer (ny)
Revisorer: Jürgen Goos & Erik Hansen (genvalg)
Pkt. 7 Eventuelt

Casper stillede spørgsmål omkring udlevering af sygesikringsbevis i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Grunden er skærpede krav til banker omkring hvidvaskningslovgivningen.

Der var ros fra Jan Rimer omkring juniorarbejdet og hvilken glæde der var med mere liv i klubben.

Helsingør 10. august 2016

René Fabricius Weichel (Referent)

 

Mesterrækken 2015/2016. 6. runde

Holdkamp, 1. runde

Vores 2. hold tabte 1½ – 6½ til Hillerøds 2. hold. Det var et godt resultat, når man tager forskellen på holdenes styrke i betragtning: Deres 2.000 mod vores 1.600. Altså en rating forskel på 400!

Alle bed fra sig, men det gav kun bonus for to. Palle på 5 bræt vandt da hans modstander brugte for megen tid. Lars på bræt 7 spillede remis.

Der venter andre stærke hold, men hvis vi kan fastholde kampviljen, så skulle vi kunne fastholde vores plads i denne stærke mesterrække.

Michael R

 

Referat af generalforsamling i Helsingør Skakklub tirsdag d. 4. august 2015

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kassererens aflæggelse af regnskabet.
  4. Fastlæggelse af kontingent.
  5. Indkomne forslag.
  6. Sæsonens turneringer.

Valg:
På valg er følgende:

Kasserer: Mariann Petersen.
Bestyrelsesmedlem: Casper Støchkel.
Suppleant: Cliff Christensen.
Revisorer: Jürgen Goos & Erik Hansen.

Eventuelt.

Formand Jan Petersen bød velkommen til 16 medlemmer, og foreslog Svend Erik Førby som dirigent, hvilket blev enstemmigt godkendt.

Efter at have erklæret generalforsamlingen for lovligt indkaldt, gav dirigenten ordet tilbage til formanden for aflæggelse af beretningen jfr. pkt. 2.

Formanden beretning:

Først årets resultater på de 64 felter.

Klubbens første- og andet hold reddede en sæson mere i henholdsvis 2. division og mesterrækken. 3. holdet måtte en tur ned fra a-rækken, mens 4. holdet sluttede som nr. 5.

Klubbens interne turneringer fik følgende resultater:

Bymesterskabet: Førstepladsen delt mellem Jan Rimer og Michael Mæchel.

Nordkystmesterskabet: Ole Larsen.

Klubmesterskabet: Gruppe 1 Ole Larsen. Gruppe 2 Casper Støchkel.

Forårsturneringen: Ole Larsen.

Klubmesterskabet i lyn: Jan Rimer.

Klubmesterskabet i slutspilslyn: Lars Peter Johannesen.

Kronborgturneringen

Ole Larsen snuppede 2. pladsen i mesterrækken. Juniortalentet Mikkel Jacobsen, BMS Skakklub vandt for næsen af Helsingørlegenden.

I basis 1 var der oprejsning at hente, idet Lasse Henningsen, Helsingør tog førstepladsen.

Politiken Cup

Klubben var flot repræsenteret i Politiken Cup, idet hele 12 Helsingørspillere deltog.

Nu årets aktiviteter uden for de 64 felter.

Det har været et år med heftig aktivitet.

Klubbens 90 års fødselsdag blev fejret en vinteraften, da den svenske stormester Jonny Hector kom på besøg. Han holdt foredrag og spillede simultan mod klubbens modige fremmødte spillere. Spillerne kunne udover simultanoplevelsen nyde godt af gratis kaffe og kage. Klubben betalte alt denne aften.

Klubbens stærkeste medlem danmarksmesteren Sune Berg Hansen kom på besøg en aften i starten af juni måned, så vi kunne ønske ham tillykke med DM som han vandt for syvende gang i påsken.

Det har været et år med medlemsfremgang. Gennemsnitsalderen falder. En lille håndfuld unge mennesker træner og spiller nu i klubben en gang om ugen. Til trods for at de unge kun har været i gang i et halvt år, har de allerede spillet simultan med DM Sune Berg Hansen, udfordret klubmester Ole Larsen og deltaget ved Sjællandsmesterskaberne. Om et stykke tid starter de måske for alvor pointhøsten.

En tak skal lyde til Per Lykke Jacobsen, der gennem sit firma har givet 1.000 kr. til opstart af juniorskakken, så det bl.a. har været muligt at uddele præmier.

Ole Larsen afholdt en temaaften, hvor han gennemgik en del åbningsteori til glæde for de fremmødte.

Det var også året, hvor klubben for alvor blev aktiv på de sociale medier. Helsingør Skakklub er nu også at finde på facebook.

Klubbens eksterne turnering Kronborgturneringen blev afholdt på Borupgårdskolen, og den fik nyt liv, idet en halv snes svenskere tog færgen over, for at tage point fra danskerne.

Fremtiden i Helsingør Skakklub.

Det er planen at juniorafdelingen skal udvides, og gerne gøres stærkere i den kommende tid. Ole Larsen har tilbudt sin hjælp en gang om måneden i juniorafdelingen, så de unge nu kan se frem til at få endnu mere kvalitet i deres spil.

En aftale er kommet i stand mellem Vapnagaard Bibliotek og Helsingør Skakklub. Et arrangement vil blive afholdt tre mandage på biblioteket, hvor klubben håber at kunne skabe interesse for vores herlige spil, og lokke et par nye deltagere til. Reklame og omtale af juniorafdelingen vil blive sat i værk omkring opstart af den ny juniorsæson. Så er der håb om, at juniorafdelingen vokser i antal.

Nyt fra 8. Hovedkreds af stor relevans for Helsingørs skakspillere.

Her er følgende besluttet:

Ny betænkningstid i mesterrækken 90 minutter til 40 træk og 30 minutter til resten af partiet, med et tillæg på 30 sekunder pr. træk startende fra træk 1.

Øvrige rækker 90 minutter til 40 træk med et tillæg af 30 sekunder pr. træk.

Det er ligeledes besluttet, at B-rækken evt. udvides til 10 hold, hvilket vil betyde, at 3.holdet kan se frem til et par ekstra kampe.

Tak til klubbens stab.

Flokken af tordenskjolds soldater er i denne sæson udvidet med Rene Weichel som ny juniorleder. Lasse Henningsen er administrator af klubbens facebookgruppe. Steffen M. Kristensen som turneringsleder ved Kronborgturneringen, samt Erik Hansen der er vendt tilbage som redaktør af Klubbladet.

Lad os som afslutning på denne beretning give hele flokken af tordenskjolds soldater en stor hånd.

Da der ikke var væsentlige kommentarer til formandens beretning, blev den enstemmigt godkendt.

Pkt. 3 a. På kassererens vegne redegjorde Åge Petersen for regnskabet. Der var et mindre underskud, men det skyldtes hovedsageligt, at klubben havde betalt for 5 kvartaler i 2014, på grund af lidt roderi i DSU. Det betyder så også, at vores udgift til DSU bliver mindre i 2015.

Der var ingen kommentarer til Åges beretning, der blev enstemmigt godkendt.

Pkt. 3 b. Kontingentet bliver uændret i 2015, og det blev selvfølgelig også enstemmigt godkendt.

Pkt. 4 var indkomne forslag, og da der ikke var indkommet nogen forslag, gik vi hurtigt over til pkt. 5.

Pkt. 5. Sæsonens turneringer.

Der vil i løbet af året blive afholdt de sædvanlige nedennævnte turneringer:

Bymesterskab. 2. Nordkystmesterskab. 3. Klubmesterskab. 4. Forårsturnering. 5. Klubmesterskab i lyn. 6. Klubmesterskab i slutspilslyn.
Årets sekskantmatch bliver afholdt i Åstorp søndag d. 27. september 2015.

Pkt. 6. Valg.

Her var følgende på valg:

Kasserer Mariann Petersen.
Bestyrelsesmedlem Casper Støchkel.
Suppleant Cliff Christensen.
Revisorer Jûrgen Goos og Erik Hansen.
Da alle var villige til genvalg, blev de genvalgt med akklamation.

Pkt. 7. Eventuelt.

Under dette pkt. orienterede Svend Erik Førby om Kommunens årlige idrætsdag. Det er muligt, at Kommunen ikke mener, at skak hører under idræt, men Jan opfordrede nogen til at skrive til Kommunen og nævne Sunes DM.

Førby roste klubben hjemmeside, der efterhånden orienterede medlemmerne både hurtigt og fyldigt.

Da der ikke var yderligere bemærkninger hævede dirigenten generalforsamlingen kl. 19.50.

Præmieoverrækkelse.

Efter generalforsamlingens afslutning var der præmieoverrækkelse til følgende:

Bymesterskab: Gruppe A. 1-2. Jan Rimer. 1-2. Michael Mæchel.
Gruppe B. 1. Erik Hedegård Hansen. Gruppe C. 1. Dennis Madsen.

Nordkystmesterskab: Gruppe A. 1. Ole Larsen. 2. Jan Rimer. Gruppe B. Leo Nielsen.
Klubmesterskab: Gruppe A. 1. Ole Larsen. 2. Kristian Bjørneboe.
Gruppe B: 1. Casper Støchkel. 2. Jan Petersen.

Forårsturnering: 1. Ole Larsen. 2. Per Lykke Jacobsen. 3. Lasse Henningsen.

Helsingør d. 5. august 2015.

Ib Jensen, referent

 

Divisionsturneringen 2014/2015. 6. runde

Kritisk situation efter klart nederlag.

1. holdets match mod Furesø i Farum gik overhovedet ikke som forventet. Erling havde hvid i siciliansk og fik et pænt pres, men sort forsvarede sig fint og efter et langt slutspil endte det remis.

Michael havde sort i 2. Sc3 – hollandsk. På et tidspunkt burde Michael have afviklet til en temmelig lig stilling, men han strammede – for meget – og blev løbet overende.

Ole havde hvid i en Staunton-gambit . Efter et par kraftige skudløsninger dukkede ud af røgen – en remisstilling !

Nicholas spillede en meget inspireret gammel-indisk opstilling som sort, men satsede for hårdt og blev kvast.

Jan havde hvid i dronning gambit Tarrasch-varianten. Hvid kom hurtigt til at stå “uldent” – tabte en kvalitet og måtte ned.

Claus havde sort i kongeindisk og fik fint spil . Spillet gik i slutspil med en lille fordel til sort , men – ak ja – Claus “glemte ” en vigtig bonde og partiet var tabt.

Lasse havde hvid i skotsk. Partiet udviklede sig vildt – sort ofrede en officer for et kraftigt angreb, men Lasse holdt tungen lige i munden og fik remis.

Ib – holdets nestor – spillede dejligt aggressivt i en Nimzovitch-åbning . Hvid gik helt galt i byen og Ib sejrede i fin stil.

Et klart 2½-5½ nederlag sender holdet i en kritisk situation. Sidste runde skal vindes stort – det er det eneste halmstrå. Ellers er det Mesterrækken fra næste sæson.

 

Divisionsturneringen 2014/2015. 5. runde

Knebent nederlag – ned på 7. plads.

Udebane mod Odysseus og en stærk opstilling burde være fint, men – for mange underpræsterede og vi tabte 3½-4½.

Sune på bræt 1 vandt med hvid i dronning gambit hurtigt en bonde og “cruisede” i mål.

Erling havde sort på bræt 2 i en 2. c3-sicilianer. Han kom under pres og måtte ofre en bonde, men herefter så han sig ikke tilbage og vandt klart.

Michael havde hvid i en Benoni . I vanlig stil gik han på med fynd og klem, flåede modstanderens kongestilling op og vandt.

Ole havde sort i en uortodoks engelsk åbning og forsøgte at straffe modstanderens spil. Det gik bare ikke og sort gik ned i flammer.

Jan havde hvid i Budapester gambit og stod hurtigt dårligt, men modstanderen fulgte ikke op og remis bliv resultatet.

Claus havde sort i London. Han kom til at stå fortræffeligt, men fejlede fatalt og måtte ned.

Lasse havde hvid i slavisk og satte sin modstander under hårdt pres, men glemte at se efter sorts modchancer og gik ned i modangrebet.

Kristian havde sort i afbytningsvarianten af dronning gambit og blev udsat for et klassisk minoritetsangreb, som vor mand aldrig rigtig fik spillet sig fri af.

En utilfredsstillende præstation fra flere af vore spillere, som tydeligt ikke var helt oppe i gear.

Ole Larsen, holdleder

 

Divisionsturneringen 2014/2015. 4 runde

Midt i mellem.

Divisionsholdets hjemmekamp mod Øbro blev en spændende affære og efter en fortjent 5-3 sejr ligger vi nu placeret på en 5. plads – midt i mellem op-og nedrykning.

Vi havde Sune med på 1. bræt og det borger altid for kvalitet. Som sort fik Sune drejet en engelsk åbning over i sit elskede “pindsvin” og stille og roligt udmanøvreret modstanderen .

Erling havde hvid i en skarp spanier og det befandt han sig ganske godt med. Efter 15 træk havde han afgørende fordel og kørte sikkert i mål.

Michael havde sort i fransk og det blev et drama, hvor Michael hurtigt fik en bonde mod at hvid fik et ubehageligt tryk. Imidlertid snoede vor mand sig ud af klemmen og trods visse svink-ærinder fik han pointet i hus.

Ole havde hvid i Nimzo-indisk og det blev et skarpt parti med lang rokade til hvid – kort til sort. I komplikationerne gik Ole galt i byen og fik et usselt slutspil, som han imidlertid fik kæmpet til remis.

Jan havde sort i Volga-gambit – modstanderen tog en meget rolig opstilling, hvilket provokerede Jan til at åbne stillingen – ak ja – hvorefter hvid havde et kongeangreb, som rullede durk igennem .

Claus havde hvid i en passiv damegambit. Efter et par få skudløsninger enedes man om remis.

Kristian havde sort i en Catalaner som udvikledes stille og rolig til en hurtig remis.

Holdets nestor Ib lagde for med en London-opstilling – og så tog den onde ved ham. Et beåndet tårnoffer blev desværre ikke fulgt op og Ib endte med at have to bønder for en officer. Imidlertid var modstanderen så rystet over de tumultariske begivenheder, at han tilbød remis . Det blev modtaget !

Og således et slutfacit på 5-3. Vi mangler stadig tre vanskelige kampe – it aint over before the coach sings ” Time to say goodbye”!

Ole Larsen, holdleder

 

Divisionsturneringen 2014/2015. 3 runde.

Uafgjort efter nådesløs fight.

1. holdet havde hjemmebane mod Allerød i en vind – eller – forsvind – kamp. Og det blev i den grad dramatisk.

Med 6 gevinster og blot 2 remisser blev der ikke givet ved dørene i en nådesløs og intens fight.

PÅ bræt 1 havde Erling sort mod Tommy Smidt i en kongeinder. Erling havde vel lige spil, men sin vane tro satsede han – denne gang for meget – og måtte ned mod en godt spillende modstander.

Michael havde hvid på bræt 2 mod Jesper Schultz. Åbningen var Albins modgambit og snart stod flammerne op om brikkerne!

Michael havde bedst styr på begivenhederne og vandt et turbulent parti.

Ole Larsen havde på 3. brættet sort mod Henrik Pedersen. Åbningen var Trompowsky og vor mand spillede sin modstander positionelt ned og vandt en bonde.

Et øjebliks skødesløshed og fordelen var borte – herefter fulgte et langt og hårdt tårnslutspil, hvor Ole lykkedes at udmanøvrere sin modstander – for så lige efter 65 træk at slappe af – og stillingen var remis. Utilgiveligt!

Jan Rimer havde hvid mod Jan Kaya i en hollandsk. Hvid stod ganske udmærket , men begyndte at spille planløst – og Allerød-manden rundbarberede Rimer.

Claus Molin havde på bræt 5 en decideret offday – i damegambit mod Michael Madsen tabte han hurtigt en bondemed miserabel stilling og hurtigt tab til følge.

Lasse havde hvid mod Brian Tolstrup i en damegambit og fik efter åbningen stor fordel, som han “nursede” til en gevinst.

Kristian havde sort imod Per Settergren i en catalansk. Kristian stod længe trykket, men pludselig kunne han befri sig og spille på hvids svækkelser med en nydelig gevinst til følge.

Ib Jensen havde hvid i sin elskede Colle. Modstanderen var Poul Brøndal, som snart fik stor fordel. Imidlertid bukkede sort en officer bort og hvid stod vel til gevinst. Men Ib – det flinke menneske – returnerede “gaven” og spillet var remis.

Alt i alt en godkendt kamp – og vi kom fri af de to kriminelle pladser som nummer 7 eller 8.

Ole Larsen, holdleder.

Divisionsturneringen 2014/2015. 2 runde.

3-5 nederlag sender 1. holdet på nedrykningsplads.

Vort 2. divisionshold var på udebane mod Brønshøj 2 søndag d. 16 november.

De som havde sat næsen op efter noget stort blev skuffet. Et fortjent nederlag på 3-5 sendte holdet ned som nummer 8.

Erling havde hvid i engelsk, men fik aldrig sit vanlige foretagsomme spil til at køre. Han “tabte” en kvalitet for to bønder og måtte være tilfreds med remis.

Michael havde sort i sin vanlige hollænder og undervejs så det fornuftigt ud – men så tog den onde ved Michael og han måtte ned.

Ole havde hvid i klassisk kongeindisk og fik sig en bonde ud af en kompliceret stilling. Herefter gik sort helt galt og vor mand satte en flot mat kombination ind.

Jan havde sort i Benko-gambit, men hans modstander(inde) kendte den lige så godt. I en skidt stilling med bonde under “bukkede” Jan og måtte ned.

Claus havde hvid mod Grünfeld-indisk og fik en minimal fordel, som i et teknisk svært slutspil blev kørt hjem til en gevinst.

Lasse havde sort i slavisk og udlignede nemt – fik vel også lidt fordel? – men spillede for passivt og måtte kæmpe for remis.

Kristian havde hvid i Colle, men fik hurtig problemer med en “isolani” på d4. Efter udmærket spil fra sort måtte vor mand strække våben.

Svend Erik spillede sort i en skarp Najdorf af siciliansk. Svend Erik lavede et par fingerfejl og var herefter reelt chanceløs.

Vi kan ikke beklage os over dette nederlag – det var retfærdigt nok. NU gælder det om at rebe vore sejl således, at nedrykning ikke kommer på tale.

Ole Larsen, holdleder.

Divisionsturneringen 2014/2015. 1 runde.

Uafgjort efter heftige kampe.

Søndagens match mod Sjælsø endte 4-4 , men efter flere dramatiske partier.

På bræt 1 mødtes to tidligere Danmarksmestre i skikkelser af Bjørn Brinck-Clausen og Erling Mortensen.

Erling havde sort i en kongeindisk og fik dejligt spil mod hvids kongestilling og fik samtidig blokeret for hvids spil på damefløjen.

Meget rutineret kørte Erling sejren i hus.

Michael havde hvid mod et andet koryfæ, nemlig Mogens Moe. Åbningen var Grünfeld indisk og da Michael ikke var helt hjemme i teorien, ja så “bryggede” han blot sin egen teori!

Under alle omstændigheder fik Michael angreb og vandt i fin stil.

Ole Larsen havde sort mod Palle Hendriksen i en Grünfeld indisk offbeat (3. f3,-). Det var tydeligt, at vores mand var ramt på et ømt punkt og hvid må have haft gevinst flere gange. Imidlertid dukkede der en djævelsk mulighed op, Ole straks spillede, – vandt en officer, men hvid havde modspil nok til remis.

Jan Rimer havde hvid mod Jesper Kristiansen og spillede usædvanligt passivt fra åbningen (kongeindisk). Sort tog dirigentstokken og vor mand kom aldrig rigtigt med i kampen.

Claus Molin havde hvid mod Laust Laustsen i en slavisk. Claus spillede lynhurtigt forkert og blev nærmest pløjet ned.

Lasse Henningsen havde hvid mod Jesper Nielsen i Laskers variant af damegambit. Den kendte Lasse ikke særlig godt og var hele partiet på hælene, selvom modstanderen var i kraftig tidnød. Til sidst måtte vor mand dog ned.

Kristian Bjørneboe havde sort mod Morten Poulsen i Caro Kan. Her havde Kristian det bedste kendskab til åbningen og vandt hurtigt et par bønder og vandt sikkert.

Ib Jensen havde hvid mod Arne Jørgensen i en Staunton-gambit. Den kendte ingen af de to spillere tilsyneladende særligt godt og så ebbede det hele ud i remis.

Konklusionen: Uafgjort var fortjent – men sidste sæson tabte vi 2½-5½ til samme klub og blev senere nr. 2. Hvad kan det ikke blive til i år?

Ole Larsen, holdleder.

 

Referat af generalforsamlingen august 2014. 14.08.13

Helsingør Skakklub afholdt generalforsamling tirsdag d. 12. august 2014 med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. a) Kassererens aflæggelse af regnskabet.

b) Fastlæggelse af kontingent.

4. Indkomne forslag.

5. Sæsonens turneringer.

6. Valg:

På valg var følgende:

a) Formand Jan Petersen.

b. Bestyrelsesmedlem Ib Jensen (ønsker ikke genvalg).

c. Bestyrelsesmedlem Leo Nielsen.

d. Bestyrelsesmedlem Michael Rehling (ønsker at udtræde).

e. Suppleant Cliff Christensen.

f. Revisorer Jürgen Goos og Erik Hansen.

7. Eventuelt.

Formanden Jan Petersen bød velkommen til ialt 13 medlemmer, og foreslog Svend Erik Førby som dirigent, hvilket blev enstemmigt godkendt. Efter at have erklæret generalforsamlingen for lovligt indvarslet, gav dirigenten ordet til formanden for, i henhold til punkt 2, at aflægge følgende årsberetning:

Klubbens organisation. Har vi som klub et formål?

Svaret er enkelt at forholde sig til takket være vores forfædres udarbejdelse af klubbens vedtægter. At udvikle og fremme kendskabet og interessen for skakspillet, hvilket navnlig søges nået ved at arrangere kampe og turneringer samt at deltage i dem. Klubben har altså et formål. Lever vi så op til det? At udvikle og fremme kendskabet og interessen for skakspillet?

Klubben har også i denne sæson arrangeret og deltaget i turneringer. Klubben støtter aktivt op om skoleskakken, der er kommet til live på foreløbig to skoler i Helsingør kommune. Vores hjemmeside går langsomt, men sikkert fremad mod en mere moderne udgave. I år kom der klubblade samt en gameviewer på. Vi var repræsenteret ved 60+ sportsfestival. Vi fik omtale i Helsingør Dagblad i forbindelse med afholdelse af stormesteraften med Sune Berg Hansen.

Klubben lever altså op til sit formål. Til trods for få i bestyrelsen, bliver klubben udviklet, dagligdag og fest endda afholdt. I den forbindelse vil jeg benytte lejligheden til at sige tak til Erik Hansen, Ole Larsen, Jan Rimer, Svend Erik Førby, samt bestyrelsen og andre der har hjulpet til med enten stort eller småt.

Ting kunne sikkert iværksættes og udvikles hurtigere og bedre, men det kræver, at flere melder sig til frivilligt arbejde og hjælper til med hænder og hoved. Derfor, hjælp din klub i dagligdagen eller meld dig til bestyrelsen, når vi kommer til punktet valg på dagsordenen.

Det var lidt om den organisatoriske del, nu til årets resultater.

Klubben var som sædvanlig repræsenteret i holdturneringen. Denne sæson med 4 hold. 1. holdet blev en flot nr. 2 i anden division øst efter Danmarks vel pt stærkeste hold Philidor. 2. holdet blev nr. 8 i mesterrækken, men redder sig i rækken, da Bornholm udgår med et hold. 3. holdet undgik nedrykning fra a.rækken ved at blive nr. 7. 4. holdet blev nr. 5 i c.rækken. Sekskantsmatchen blev skudt i gang med en ny omgang, hvor klubbens hold gav de de andre 5 hold prygl med hele 9 – 1. Klubben var, for første gang i flere år, igen deltager ved pokalturneringen. Vi stillede med et hold i bredderækken, hvor det blev til en plads i finalen. Her sluttede holdet på en delt 9/10 plads ud af 16 hold.

Klubbens egne interne turneringer var som følger: Byturneringen, Nordkystmesterskabet, Klubturneringen, Forårsturneringen, Lynmesterskab og Slutspilslyn. I år gik alt næsten som det plejer. Ole Larsen vandt og vandt med undtagelse af forårsturneringen, hvor Jan Rimer puttede grus i maskineriet og vandt for næsen af mesteren.

Klubben afholdt igen i år Kronborgturneringen. To af klubbens spillere kan vi være stolte af, Ole Larsen der delte førstepladsen med Mikkel Jacobsen, BMS Skakklub i mesterrækken, og Palle Nielsen der delte førstepladsen i basis 1. med Jan Kargaard, Svogerslev Skakklub.

Derudover var klubben også repræsenteret individuelt ved bl.a. Politiken Cup og Horsens Lang-weekend. Tak til de spillere der repræsenterede klubben, og til de spillere der gæstede vores klub.

Formanden sluttede med at overrække Ib Jensen, der udtræder af bestyrelsen, en vingave for mange års tro tjeneste i bestyrelsen.

Den meget fyldestgørende årsberetning blev herefter enstemmigt vedtaget.

Under punkt 3 gennemgik Åge regnskabet. Det var pænt og nydeligt med et lille overskud, og det blev enstemmigt vedtaget.

Under punktet fastsættelse af kontingent blev det vedtaget, at forhøje kontingentet for pensionister med 100 kr. om året. Årsagen er den, dels at vi har mange pensionister i klubben, og dels at kontingentet i vores klub er lavere end i de fleste andre klubber.

4. Indkomne forslag.

Der var indkommet et forslag om at stoppe samarbejdet med Erling Mortensen, og derved spare 5.600 kr. om året. Efter en del indlæg, blev forslaget sat til afstemning, og den viste, at kun 3 stemte for forslaget, medens 11 stemte imod. Forslaget blev derfor forkastet. Det blev derefter foreslået, at spørge Erling om han eventuelt kunne tænke sig, i lighed med hvad Sune flere gange har gjort, at medvirke til et arrangement i klubben.

5. Sæsonens turneringer.

Det blev vedtaget at vi, i lighed med tidligere år, afholder følgende turneringer i nævnte rækkefølge: 1. Byturneringen. 2. Nordkystmesterskabet. 3. Klubmesterskabet. 4. Forårsturnering. 5. Kronborgturneringen.

Med hensyn til Kronborgturneringen var der forslag om at vende tilbage til Borupgårdskolen, og dette vil bestyrelsen overveje.

6. Valg:

a. Formanden Jan Petersen blev genvalgt

b. Ib Jensen udtræder efter eget ønske.

c. Leo Nielsen blev genvalgt.

d. Michael Rehling udtræder efter eget ønske.

Lasse Henningsen blev valgt som nyt medlem til bestyrelsen.

d. Cliff Christensen blev genvalgt som suppleant.

e. Jürgen Goos og Erik Hansen blev genvalgt som revisorer.

7.Eventuelt.

Jan stopper som redaktør for klubbladet. Claus Molin har udtrykt interesse for at overtage jobbet. Ole taler med Claus i forbindelse med Sekskantsmatchen.

Førby rejste spørgsmålet om at skaffe sponsorer til klubben. Det har vi imidlertid ikke haft i adskillige år, og de er meget svære at skaffe. Førby roste også de ansvarlige for hjemmesiden, for den hurtighed de udviste i forbindelse med indsættelse af nyheder og resultater på hjemmesiden.

Da der ikke var flere emner til drøftelse, takkede dirigenten for god ro og orden, og gav ordet til Åge for præmieoverrækkelse.

Bymesterskabet: Gruppe A: 1. Ole Larsen. Gruppe B: 1. Lasse Henningsen. Gruppe C Jûrgen Goos.

Nordkystmesterskabet: Gruppe A. 1. Ole Larsen. 2. Jan Rimer. Gruppe B:1-2. Michael Mæchel og Lasse Henningsen.

Klubmesterskabet: Gruppe A: 1. Ole Larsen. 2. Lasse Henningsen. Gruppe B: 1. Svenn Jensen. 2. Casper Støchkel. 3. Michael Rehling. 4. Ole Pedersen.

Forårsturneringen: 1. Jan Rimer. 2. Ole Larsen. 3. Sv. Erik Førby.

Helsingør d. 13. august 2014.

Referent Ib Jensen

 

Divisionsturneringen 7. runde. 2013/2014.

Fin sidste runde giver 2.plads efter landets bedste hold.

Førsteholdet har haft en noget turbulent sæson, men formåede med en fin spurt til sidst at klemme sig ind på en 2.plads efter Danmarks – på papiret -bedste hold Philidor.

Søndagens kamp mod Allerød 1 var en “no-nonsens fight” uden remiser.

På førstebrættet spillede Erling hvid i spansk, og satte snart sin modstander under et hårdt pres som endte i en fin sejr.

Michael spillede på andetbrættet sort i en særdeles giftig fransk variant. Hvid fik afgørende angreb, og vor mand måtte ned.

Ole havde på trediebrættet hvid i en klassisk damegambit. Sort kom under pres, men havde reddet stormen af, da en kæmpefejl tillod hvid at sætte mat i et træk.

Kristian havde på fjerdebrættet sort i slavisk, og fik fint spil mod sin modstanders noget uortodokse spil. I tidnød gik det dog helt galt for Kristian som blev løbet overende.

Claus havde på femtebrættet sort i kongeindisk og fik hurtigt stor fordel. Uden de store armsving øgede Claus presset og vandt smukt. Claus har spillet en flot sæson.

Ib havde på sjettebrættet sort i sin kære Tschigorin. Hvid spillede en principiel fejl i åbningen og blev udsat for et kraftigt angreb. Hvid fandt ikke det rette forsvar, og holdets nestor fik sig en fin sejr.

Per Lykke havde på syvendebrættet hvid i Nimzowitch åbning. Per fik kraftigt angreb, fejlede lidt i realiseringen, men modstanderen kom ham i møde med en “buk”, der tillod mat i et træk.

Svend Erik havde på ottendebrættet sort i en lukket sicilianer, hvor han rokerede langt, lige ind i modstanderens angreb! Sort burde have tabt tidligt, men fik reddet stumperne. Derefter fortsatte Svend Erik imidlertid i ren Muhammed Ali stil, med sænkede parader, og så endte det alligevel med tab.

Alt i alt tilfredsstillende at slutte sæsonen som nr. 2.

Ole Larsen, Holdleder

 

Divisionsturneringen 2013/2014. 6. runde.

Storsejr – men under forventning.

Søndag d. 16/2 mødte vi Allerød 2, og lige som vi selv var vore modstandere afbudsramte.

Ifølge statistiken stod vi til at vinde 7½ – ½(!), men det var vi aldrig i nærheden af. Allerøds reserver fightede forbilledligt, og kampen var meget spændende.

Dog ikke på 1. bræt hvor Erling, som hvid i en spansk åbning, hurtigt fik fordel og vandt klart.

Michael spillede på 2. bræt fransk med de sorte brikker, men havde vel egentlig aldrig fordel. Så satsede vor mand mand vildt og stod til tab, men reddede til sidst en remis.

Ole havde på 3. bræt hvid i gammelindisk. Hvid stod noget bedre, men fortsatte svagt og sort udlignede. I svag tidnød trådte sort ved siden af og måtte ned.

Kristian havde på 4. bræt sort i en giftig Caro-Kan-variant. Hvid vandt hurtigt en kvalitet, og kørte pointet sikkert i hus.

Jan Rimer havde på 5. bræt hvid i slavisk. Efter en åbningsfejl mistede sort en bonde, og efter endnu en fejl vandt vor mand i angreb.

Claus blev på 6. bræt udsat for Blackmar-gambit, men parerede køligt og vandt slutspillet.

På 7. bræt havde Ib hvid i Colle og stod udmærket. Herefter begyndte imidlertid “fejlenes komedie”, og partiet skiftede nærmest fra træk til træk fra tab til gevinst. Ib lavede heldigvis ikke den sidste fejl og endte med at vinde partiet.

Svend Erik havde på 8. bræt sort i siciliansk og vandt hurtigt en bonde, hvorefter han styrede partiet til sikker gevinst.

En sikker sejr på 6½ – 1½ på en dag, hvor det meget vel kunne være gået den anden vej.

Ole Larsen, holdleder

 

Divisionsturneringen 2013/2014. 4. runde og 5 runde.

Fra 7 – 1 til 2 – 6.

Først lidt udenoms-skaklige komplikationer.

På hjemmebane mod K41s trediehold havde vi for første gang vor stærkeste opstilling på banen, men allerede inden kampstart løb vi ind i visse komplikationer

På Kystbanen rev et tog nogle køreledninger ned og tre spillere, heraf to af vore, sad indespærrede og kunne ikke nå frem til tiden.

Vittige røster mente, at ansvaret skulle gøres gældende overfor Banestyrelsen, og dermed DSUs formand Lars Bech, men vi valgte at lade sagen falde på grund af bevisets stilling.

Sune spillede sort imod Trompowski, men hvis modstanderen havde håbet på at forvirre Sune, blev han hurtigt vækket. Sune flåede den hvide stilling.

Erling havde hvid i en lukket Sicilianer, og det var længe lige. Pludselig vandt vor mand en bonde, og så styrede han gevinsten sikkert i mål.

Michael havde sort i Leningrad-Hollandsk og udspillede sin modstander fuldstændigt.

Ole havde hvid i Droninggambit – Tarrasch og pillede det sorte koncept fra hinanden.

Nicholas kom meget for sent og spillede som lyn og torden i en lukket Sicilianer. Nicholas spillede bedst og vandt klart.

Kristian havde hvid i noget Kongeindisk, men nåede aldrig rigtigt over remis-grænsen.

Jan Riemer havde sort i Volga-gambit og stod til tab efter 10 træk. Senere fik han det “berygtede fianchetto tårn” på g7. Modstanderen rakte imidlertid Jan en lillefinger og mistede partiet.

Claus var meget forsinket, men spillede godt og stod til gevinst, da modstanderen tilbød remis. Med under et minut til 20 træk takkede Claus ja.

En formidabel 7 – 1 sejr inden vi i femte runde blev kastet for pirayaerne.

Kampen mod Danmarks stærkeste klub Philidor havde vi glædet os til. Næsten stærkeste opstilling og en formidabel udfordring.

Sune havde hvid i en offbeat-Siciliansk og fik klar fordel, på et tidspunkt gevinst. Modstanderen Nils Grandelius spillede imidlertid uhyre snedigt og slap med remis.

Erling havde sort mod Emanuel Berg i en c3-Sicilianer. Berg spillede et strålende parti og vor mand måtte ned.

Michael havde hvid i Slavisk mod Jacob Vang Glud og stod vel bedst. Remis er sjældent nok for Michael, så han overstyrede og måtte ned.

Ole havde sort mod Helgi Dam i en Fransk d3-variant. Sort fik udmærket spil, og stod på et tidspunkt klart bedst. Den stærke spiller forstår imidlertid at tilbyde remis, når tid og stilling trykker, så derfor ½ – ½.

Kristian var i menneskehænder mod Simon Bekker. Åbningen var Kongeindisk – modern mix -, men Simon udspillede vor mand på kryds og tværs.

Jan havde sort mod Simons bror David og forsøgte endnu engang med Volga. Det blev ingen succes. Sort blev løbet overende.

Claus havde hvid mod Jan Andersen der havde ca. 400 mere i rating. Claus spillede imidlertid et strålende parti og vandt som den eneste på holdet.

Ib Jensen havde sort mod Marie Frank og spillede – selvfølgelig – Philidor. Ib havde udmærket spil, men i det lange løb afgjorde den unge piges fysik partiet.

Dermed endte det med en 2 – 6 snitter mod nationens stærkste mandskab. Acceptabelt.

Ole Larsen, holdleder.

 

Divisionsturneringen 2013/2014. 3 runde.

Endelig en sejr.

I tredie runde havde vi besøg af Brønshøjs andethold, der var noget afbudsramt.

Det var nok en del af årsagen til, at vi kunne at vinde sæsonens første sejr med 4½-3½.

På bræt 1 spillede Erling som sort et langt og sejt parti efter en kongeindisk åbning. Stillingen var meget lige indtil Erling fik fingre i en vigtig bonde, og vandt efter mere end 70 træk.

Michael havde på bræt 2 hvid i Grünfeldindisk. Modstanderen serverede en – for Michael – teoretisk nyhed og fik godt spil. I tidnød fejlede Michael yderligere og tabte.

På bræt 3 havde Ole sort i fransk. Hvid kom med et giftigt bondeoffer, som gav godt angreb. Som sort havde Ole fod på sagerne, indtil han desværre spillede et par katastrofale træk, hvorefter han gik ned i flammer.

Kristian havde på bræt 4 hvid i modern. Ret tidligt gik hans modstander helt fejl, hvorefter han ganske enkelt blev rundbarberet.

Her følger et parti fra kampen

Kristian Bjørneboe havde haft en dårlig start i dette års divisionsturnering, men han løfter typisk sit spil efterhånden. I tredje runde fik han fat – med lidt hjælp fra modstanderen.

Hvid: Kristian Bjørneboe, Helsingør

Sort: Esben Christensen, Brønshøj

Jan havde på bræt 5 sort i skandinavisk og huggede frækt en testamentebonde. Hvid fik imidlertid et godt tryk som sikrede ham remis.

På bræt 6 spillede Claus meget positionelt og meget “Carlsensk”! dvs. manøvrer frem og tilbage for at finde hul i modstanderens spil. Pludselig var chancen der, og Claus vandt.

Ib havde på bræt 7 sort i Birds åbning, og efter et par enkelte skudløsninger, tilbød hvid remis, hvilket sort accepterede.

På bræt 8 spillede Svend Erik Førby hvid i Grünfeldindisk. Førby spillede fornuftigt og sikkert med remis til følge.

Altså en meget kærkommen sejr og nedrykningsspøgelset er jaget på afstand.

Ole Larsen, holdleder

 

Divisionsturneringen 2013/2014. 2 runde.

Søndagens match i Birkerød mod hybridklubben Sjælsø var en blandet oplevelse for os.

Reelt blev vi udspillet og måtte tage hjem med en “snitter” på 2½ – 5½.

På 1. bræt var Erling inde i et “hundeslagsmål” i fransk. Det kunne gå hver sin vej, men endte til sidst remis.

Michael havde sort i hollandsk og stod ganske godt, men overstyrede sin stilling og tabte.

Ole havde hvid i ortodoks damegambit og havde absolut ingen fordel, men i slutspillet opstod nogle chancer, og da modstanderen ikke var påpasselig nok, gik pointet vor vej.

Kristian havde sort i Catalansk og slap fint fra åbningen. I midtspillet gik Kristian helt galt og blev regulært “rullet”.

Jan Rimer var dagens lyspunkt. I en Benoni spillede han køligt udenom modstanderens “finter” og buldrede igennem med sejr til følge.

Claus var færdig efter 15 træk! Som sort i engelsk forsyndede han sig mod alle kendte principper om udvikling og blev “skoldet”.

Ib havde vel en fin stilling i en af sine patentåbninger, men overså et bondetab og tabte et langt slutspil.

Svend Erik havde sort i ortodoks dronninggambit og spillede et inspireret kvalitetsoffer med fint spil. Desværre bukkede Svend Erik i en afgørende situation og måtte ned.

Ole Larsen, holdleder

 

Divisionsturneringen 2013/2014. 1. runde.

I første runde i divisionsturneringen havde vi hjemmebane mod Furesø (tidligere Farum).

Eftere knap 20 minutter var vi bagud 0-1 idet Nicholas’s mobiltelefon ringede. Dette er naturligvis helt uacceptabelt, især da det umiddelbart inden start blev pointeret, at de elektroniske vidundere skulle slukkes.

Erling havde sort på førstebrættet, og i en kongeinder udspillede han totalt sin modstander. Fornem opvisning.

Michael havde på andetbrættet hvid i kongeindisk og stod formidabelt undervejs. Han rakte imidlertid sin modstander en lillefinger – og blev sat mat.

Ole havde på trediebrættet sort i en anti-meraner, og spillede hårdt og dristigt, på kanten af det livsfarlige. Ole havde imidlertid vinden i ryggen og heldet med sig, og endte med at vinde.

På femtebrættet havde Kristian sort i en Caro-kan, og kom fint fra åbningen. Kristian spillede imidlertid for passivt, blev presset tilbage, og måtte ned efter hård kamp.

Jan Rimer var et godt gensyn på holdet. På sjettebrættet havde han hvid i en Nimzoinder, hvor Jan blot holdt spillet flydende. Trods en del pres fra hvids side, ebbede partiet ud i en remis.

Claus havde på syvendebrættet sort i engelsk åbning. Efter nogle generalafbytninger ebbede også dette parti i en remis.

På ottendebrættet havde Ib hvid i Grünfeldindisk, og pressede sin modstander gennem hele partiet. Til sidst brød sort sammen, og Ib kunne indkassere en fin gevinst.

Det samlede resultat blev således 4-4, hvilket var nogenlunde acceptabelt, især når henses til det famøse tab på bræt 4.

Ole Larsen, holdleder

 

Sekskantsmachen 2013

Endnu en cyklus af den traditionsrige Sekskantmatch startede i søndags med Hillerød Skakklub som en fremragende vært.

Som det vil være bekendt, vandt vi den seneste cyklus med “Miraklet i Helsingborg”, hvor det i sidste runde lykkedes os at hente 3 point, og score 9½ af 10.

Ikke mange troede på en gentagelse. Der var en del afbud, men lodtrækningen var ikke helt så ringe, og triumfen fra sidst gav os vinger.

Da søndagen gik på hæld, havde vores 10 spillere sat 9 point ind på kontoen, og vi har lagt luft ned til forfølgerne. Helsingborg scorede 5½ point, medens Hillerød, Nordkalotten og Åstorp alle scorede 5 point. Den nye deltager Ängelholm fik blot ½ point, i øvrigt mod Hillerøds altid venlige Palle Skov!

Michael Jørgensen havde sort i en Hollandsk åbning mod Åstorps 1. mand. Efter mange omstændelige manøvrer fik Michael “bid” og så slap han ikke.

Ole Larsen havde hvid mod en spiller fra “nykomlingan” Ängelholm. Åbningen var den outrerede Fajarowitz gambit. Sort blev lagt i positionel benlås, og fik aldrig kompensation.

Kristian Bjørneboe havde sort mod Hillerøds Christoffer Pedersen, som gik på i flyvende stil. Kristian holdt hovedet koldt og høstede frugterne.

Henrik Mortensen var ellers sat til bræt 5, men protesterede højlydt, og for atr lukke k…. øøøhh kajen på ham, blev han sat på bord 4. Her mødte han Nordkalottens mangeårige formand Martin Noer, og “Bochum-skolen” viste sig fra sin bedste side og vandt i 24 træk.

Claus Molin havde sort i en dragevariant mod en spiller fra Helsingborg. Claus ofrede en kvalitet og fik flot angreb, men fortsatte for “søvnigt”, og måtte trække i nødbremsen for at få remis.

Ib Jensen havde hvid, ligeledes mod en spiller fra Helsingborg. I Grünfeldindisk spillede sort ikke åbningen præcist, og hvid fik fordel. Sort ofrede meget kækt en officer for at få angreb, og det så truende ud for vores alderspræsident. På et tidspunkt kunne sort havde fået remis ved evig skak, men sort spillede skarpt på gevinst. Det lykkedes imidlertid for hvid at få byttet damer, og så faldt sorts angreb til jorden, og hvid kørte slutspillet sikkert i havn.

På 7. bræt fik Svend Erik Førby godt spil mod en spiller fra Nordkalotten. Noget må være gået galt, for på et tidspunkt havde modstanderen to meget truende fribønder. Men også her var frk. Fortuna med os, og Førby fik sin gevinst.

Lasse Henningsen stod på 8. bræt længe trængt mod en Hillerødmand, men reddede til sidst en remis i land.

Leo Nielsen havde på 9. bræt en nem dag. Modstanderen var fra Ängelholm, og havde vist lige lært reglerne. Leo vandt nemt og var færdig som den første.

Jan Petersen fik på 10.bræt som hvid hurtig sat sin modstander fra Åstorp under pres, og kørte sikkert pointet hjem.

En glimrende start på 6-kantmatchen, og med en flaske rødvin til de 10 på holdet, kunne Helsingørspillerne tilfredse vende næsen hjemad.

Ole Larsen, holdleder

 

Generalforsamlingsreferat. 14.08.13

Helsingør Skakklub afholdt ordinær generalforsamling tirsdag d. 13. august 2013 med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2.Formandens beretning.

3. a. Kassererens aflæggelse af regnskab.

b. Fastsættelse af kontingent.

4. Indkomne forslag.

5. Sæsonens turneringer.

6. Valg.

På valg er følgende:

a. Kasserer Mariann Petersen.

b. Bestyrelsen.: Casper Støchkel.

c. Bestyrelsen indstiller Michael Rehling som nyt medlem af bestyrelsen.

d. Suppleant: Cliff Christensen.

e. Revisorer: Jürgen Goos og Erik Hansen.

7. Eventuelt.

Formanden Jan Petersen bød velkommen til ialt 16 medlemmer, og foreslog Svend Erik Førby til valg som dirigent. Efter at dirigenten havde erklæret generalforsamlingen for lovlig indvarslet, gav han ordet til formanden for aflæggelse af årsberetningen.

Formandens beretning for 2012/2013.

Klubben har i den forløbne sæson mistet et medlem – Christian Jelstrup . Jeg vil bede jer alle om at rejse jer for at mindes ham.

Det har været et udfordrende år for klubben.

Sekskantmatchen var årets lyspunkt. Vi stillede stærkt op i sidste runde, men at det lykkedes at indhente flere hold foran os, var der vist ingen der havde regnet med.

Alt tegnede herefter lyst, inden vi tog fat på holdturneringen, men mandefald efter holdopsætning til turneringen, udmeldelse af spiller, sygdom o.s.v. gjorde det vanskeligt at opnå gode resultater i årets holdturnering. 1. Holdet blev nr. 3 i anden division, 2. holdet blev nr. 6 i mesterrækken. 3. holdet blev nr. 6 i A-rækken og 4. holdet blev nr. 8 i B-rækken.

Vores interne turneringer var præget af stor deltagelse. En spiller var os andre overlegne. Ole Larsen vandt alle vores interne turneringer. Byturneringen, Nordkystmesterskabet, Klubmesterskabet, Forårsturneringen samt slutspilslyn og klubmesterskabet i lyn.

Mange repræsenterede også klubben ved andre turneringer. Bl.a. Kronborgturneringen som Helsingør Skakklub igen i år arrangerede flot. Kronborgturneringen blev vundet af Mogens Henrik Thuesen, enkeltmedlem i 1. Hovedkreds. En af vores egne spillere Erik Hedegaard vandt basis 1. Vi var også flot repræsenteret ved DM og Politiken Cup. De fleste af klubbens spillere opnåede middelmådige resultater i disse turneringer. En af vores spillere skilte sig dog ud, leverede en superpræstation og sluttede i toppen. Det var Sune Berg Hansen som i Politiken Cup opnåede en flot 5. plads med 8. point af 10 mulige, og med samme pointtal som nr. 2. Han tabte ikke et eneste parti trods det stærke felt. Vi kan være stolte af at have ham i klubben.

I klubben har vi heldigvis en række mennesker, der hver især gør et stort stykke arbejde for klubben. Leo Nielsen i kantinen. Erik Hansen med slutspilslyn og skakopgaver. Ole Larsen som turnerings- og holdleder. Mariann Petersen som kasserer og Casper Støchkel med dommerkursus. Lad os give dem alle en hånd, det fortjener de.

Klubben har fået flot presseomtale i Helsingør Dagblad i denne sæson. Om det er presseomtale, eller nogen der kender nogen er uvist. Vi har fået en invitation til deltagelse ved 60+ sportsfestival, der foregår i Helsingørhallen lørdag d. 31. august fra kl. 11-16. Det opfordres til, at klubbens medlemmer bakker op om dette arrangement.

Det er besluttet i 8. Hovedkreds, at delkredse, herunder NSU, ikke længere er under 8. Hovedkreds. Hvorvidt NSU nedlægges eller ikke nedlægges, er nu op til NSU selv at beslutte. Her, som i klubben, afventer vi spændt fremtiden, og ser hvad den bringer.

Formandens beretning blev herefter ensstemmigt godkendt.

3. a og b. Kasererens aflæggelse af regnskab og fastsættelse af kontingent.

Åge Petersen gennemgik regnskabet der så rimeligt ud. Vi har dog stadig for store restancer, og Åge opfordrede derfor restanterne til at betale deres kontingent, idet klubben har hårdt brug for pengene. Vi skal overveje at forhøje kontingentet for pensionisterne, idet klubkontingentet for pensionister er 500 kr. årligt, hvoraf de 440 kr. viderebetales til DSU. Kontingentet blev forhøjet sidste år, og bliver derfor ikke ændret i denne omgang. Under den efterfølgende debat spurgte Michael Rehling om klubben havde andre indtægter end kontingentet. Det blev oplyst, at udover nogle indtægter fra salg af øl, vand og kaffe, har klubben kun indtægter fra kontingentet.

Herefter blev kassererens regnskab ensstemmigt godkendt.

4. Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet nogen forslag.

5. Sæsonens turneringer.

Det blev vedtaget, at vi også i den kommende sæson spiller følgende turneringer:

Bymesterskabet, der ikke er rated, derefter Nordkystmesterskabet, Klubmesterskabet og Forårsturneringen. De 3 sidstnævnte er alle ratede. Med hensyn til Nordkystmesterskabet blev det aftalt, at denne, såfremt der var mere end 12 deltagere, udvides fra 5 til 6 runder. Henrik Mortensen foreslog at turneringerne blev ELO-ratede. Forslaget blev positivt modtaget, og vil blive nærmere undersøgt.

6. Valg:

Følgende blev genvalgt med akklamation: Mariann Petersen, som kasserer. Casper Støchkel som bestyrelsesmedlem. Cliff Christensen som suppleant og Jürgen Goos og Erik Hansen som revisorer. Nyvalgt til bestyrelsen blev Michael Rehling.

7. Eventuelt:

Under dette punkt startede Åge med at uddele præmier for årets turneringer, og derefter blev flere emner drøftet.

Nordkystmesterskabet.

Gruppe a. 1. Ole Larsen. 2. Per Lykke Jacobsen.

Gruppe b. 1. Michael Mæchel.

Gruppe c. 1. Jan Petersen.

Klubmesterskabet:

Gruppe A. 1. Ole Larsen. 2-3. Kristian Bjørneboe og Henrik Mortensen.

Gruppe B. 1. Michael Mæchel. 2. Michael Rehling. 3. Casper Støchkel.

Forårsturnering: 1. Ole Larsen. 2. Kristian Bjørneboe. 3. Svend Erik Førby.

Rehling ville gerne vide, hvorledes iddeen med faste åbninger i sommerperioden var forløbet. Der var almindelig enighed om, at det var en både god, sjov og ny ide, som vi bør gentage, dog med nogen forberedelse.

Førby mente, at der var problemer med holdopstillingerne, hvor der i mange tilfælde var for meget taktik, når holdene blev udtaget. Det er desværre et ikke ukendt problem, som flere kunne genkende, og formanden lovede at se på sagen. Førby mente også, at vi burde gøre lidt mere reklame for Sune, samt afholde arrangementer med ham i klubben. Det var der enighed om, men vi skal huske på, at Sune er professionel, og skal leve af sin skak. Bestyrelsen vil arbejde videre med ideen. Endelig var der ideer fremme om hjemmeside, livepartier m.m., og det er også noget som bestyrelsen vil arbejde videre med.

Til sidst viste Jan et arvestykke fra klubbens tidligere mangeårige mester Erik Serup. Efter Serups død var det blevet overdraget til Niels Leth Svendsen, og han havde nu videregivet det til klubben sammen med nogle kommenterede partier, som vil blive bragt i klubbladet. Der blev herefter udvekslet minder fra gamle dage, og da det sluttede, blev mødet hævet kl. 20.20.

Helsingør d. 14 august 2013.

Referent Ib Jensen

 

Politiken Cup 2013. 08.08.2013

Politiken Cup blev også i år afviklet på LO-skolen i perioden fra d. 27. juli til d. 4. august.

Helsingør Skaklub havde 7 spillere med blandt de ialt 309 deltagere, og interessen samlede sig naturligvis især om klubbens GM Sune Berg Hansen.

Turneringen blev vundet af GM Negi der med 8-2-0 scorede imponerende 9 point, et helt point foran nr. 2. 7 spillere endte på 8 point, her iblandt Sune, der med 6-4-0 også gik ubesejret gennem turneringen. Efter korrektion endte Sune på femtepladsen. Et glimrende resultat for Sune, der også indhøstede en mindre ratinggevinst.

Helsingør Skakklub ønsker Sune tillykke med det flotte resultat, og så håber vi i øvrigt på, at Sune ved lejlighed vil vise nogle af partierne i klubben.

De øvrige 6 spillere fra klubben spillede en noget mere anonym rolle, og ingen opnåede de store resultater. Da forskellen mellem top og bund svinger mellem 1000 og 2678 skal det bemærkes, at det er meget afgørende hvem man kommer til at møde, og især, om man møder spillere med meget lave ratingtal, idet det har stor betydning for gennemsnittet og dermed også for ratingtallene.

Undertegnede scorede 5½ point, hvilket er nogenlunde acceptabelt.

Claus Molin kan også være nogenlunde tilfreds med sine 5 point.

Lasse spillede kompromisløst og scorede 4-0-6 ialt 4 point, hvilket resulterede i en mindre rating tilbagegang.

Leo spillede også kompromisløst og scorede 4-0-6 ialt 4 point, men han fik til gengæld en ratinggevinst på 30.

Også Lars Brogaard kan være tilfreds med sine 3½ point og en ratinggevinst på 41.

Endelig scorede Jørgen Wimo 2½ point hvilket selvfølgelig ikke var tilfredsstillende, og det resulterede da også i et ratingtab på 58.

Forholdene på LO-skolen er fremragende, og arrangementet blev suverænt ledet af et stort hold af kompetente personer.

Alt i alt var det en stor oplevelse at deltage, og jeg kan kun opfordre andre af klubbens spillere til at deltage i 2014, hvor Politiken Cup igen spilles på LO-skolen.

Ib Jensen

René Weichel
Share
This