
Der resterer nu kun en enkelt runde af sæsonens Dansk Skak Unions holdturnering (2 i skakligaen), og vi kan derfor gøre lidt status. Selv om vores tre hold ikke kæmper om topplaceringer i alle tre grupper vi er repræsenteret i. Så kommer der masser af spænding i den sidste runde om op- og nedrykning i flere af grupperne. Bliver det Køge Skakklub der genvinder Danmarksmester for hold i Skakligaen? Det er sikkert at BMS 1 bliver ny i Skakligaen allerede inden sidste runder er spillet – tillykke på forhånd. Bliver det Furesø 1 eller Bornholm 1, der rykker op i 1. division? Lykkes det Nordsjællands Skakklub at fortsætte oprykningsstimen til 2. division eller bliver det Sjælsø 1? Kan Sjælsø 2 overraske i A-rækken og komme forbi Nordkalotten 2 på 1. pladsen? Rykker Helsingør 3 endelig op i A-rækken? Spørgsmålene er mange og vi får snart svaret.
2. Division gr. 1
Vi har været udfordret af afbud i år og har kun mønstret en enkelt sejr mod Allerød. I sidste runde lykkes det os at få et godt resultat 4-4 mod oprykningsfavoritten Furesø 1. De er lige nu placeret på en delt 2. plads men mangler at færdiggøre den udsatte runde, hvor de møder netop Hillerød de deler placeringen med. De har derfor to runder tilbage som førerholdet Bornholm 1 der har ½ point mere. For Helsingør venter i sidste runde Frederiksberg 1, der ligger på 4 pladsen med 24 point. Vi er placeret på den vigtige 6. plads med 21 point, der med sikkerhed giver overlevelse i divisionen med 3½ point ned til Brønshøj 3 på 7. pladsen. Brønshøj møder Furesø i sidste runde der må forventes at stille op i stærkeste opstilling. De kan netop selv afgøre om de rykker op i 1. division. Det stiller os lidt bedre ift. overlevelse i 2. division, da vi har en på papiret “lettere” modstander. Sidste runde spilles i Helsingør, så der er mulighed for at følge med i i op og nedrykning der endnu ikke er afgjort. Kom gerne forbi klubben Søndag den 13. marts fra kl. 12.00.
Mesterrækken
Helsingør 2 har også haft udfordringer med afbud, da spillere er flyttet op på 1. holdet. Derfor indtager vi bundplaceringen med blot 6½ brætpoint. Senest blev det til et nederlag på 7½-½ mod stærke Nordsjællands Skakklub. I sidste runde venter Hillerød 3, der indtager 5. pladsen. Desværre er der ikke noget at spille om for os, da vi ikke kan nå en højere placering. Vi kan håbe på at vi forbliver i rækken, da der kun har været 7 hold fra start og normalt er det 8. pladsen der rykker ned. Der er dog stadig spænding i sidste runde om oprykningen. Der er kun 1 point mellem nr. NSK 1 og Sjælsø 1 på 1. og 2. pladsen. De møder hinanden i sidste runde… uha det bliver spændende.
A-rækken
Nordkalotten 2 indtager lige nu 1. pladsen med 30 point og 3 point ned til 2. pladsen. Det lugter derfor lidt af oprykning. Sjælsø 2 eller Solrød 1 kan også komme med i oprykningsstriden med en storsejr i den manglende færdiggjort opsamlingsrunde. Sjælsø kan stå med de bedste odds hvis de får en godt resultat. De møder i sidste runde vores naboklub Espergærde 1, der indtager sidstepladsen i gruppe A med 1 point op til 7. pladsen. Der er spænding til de sidste.
B-rækken
Vi ligger nummer 1. Ja det ser faktisk endelig ud til vi rykker op fra B-rækken, hvor vi har være placeret i mange år. Det har flere gange været lige ved og næsten. Men intet er afgjort endnu, da Allerød og Hillerød mangler at spille den udsatte runde. Vi er 4½ point foran Frederikssund med 20½ point- Allerød ligger på 3. pladsen med 15½ point men har en kamp til gode som bliver spillet her til aften d. 3/3. De har en forventet score på 5½ mod Hillerød og kan med en stor sejre komme tæt på 1. pladsen. Helsingør og Allerød mødes i den sidste runde der spilles i Helsingør Tirsdag den 15. marts fra kl. 19.30.