Antallet af junior- & ungdomsmedlemmer slå alle rekorder

I år bliver Helsingør Skakklub 98 år, og der har aldrig nogensinde i klubbens historie været så mange junior- & ungdomsmedlemmer som netop nu.
Det var i 2015 den tidligere formand Jan Petersen, der sammen med René Fabricius Weichel genstartede juniorafdelingen efter en længere pause på 10-15 år. Vi startede op med en lille fast kerne af dedikerede spillere primært fra Snekkersten Skole, hvoraf der stadig er én tilbage i form af juniortræneren Christian Weichel. Albert Sylvest, og Noah Jepsen har næsten også været med fra start og har været meget stabile uden at have misset særlig mange tirsdage gennem årene.

Nu står vi her 7 år efter projektet blev sat i gang og vi har aldrig haft så mange junior- og ungdomsmedlemmer som nu. Hele 33 spillere i alderen fra 5-18 år er ikke kun imponerende, men er også uden sammenligning rekord i klubben nogensinde. Dette overgår også årene i 1980érne hvor skakken senest havde sin guldalder i Danmark. Her havde vi i Helsingør også medlemsrekord og vi begynder langsomt at nærme os rekorden.

 

Medlemsstatistik junior- og ungdomsmedlemmer 2014-2022

 

Danmarks største juniorafdeling

Hvis vi kigger på tværs af alle klubber i Danmark, så er Helsingør Skakklub lige nu Danmarks største inden for junior- og ungdomsskak. Det har på ingen måde været målet at skulle være størst. Men vi er da stolte over at det har været muligt at samle så mange børn og unge med interesse i skak. Vi har egentlig blot ønsket at skabe et skaktilbud i Helsingør, hvor det er sjovt og hyggelig at spille skak. Det er især indenfor det sidste års tid, der har været en eksplosiv vækst i antallet af juniormedlemmer. Hvorfor væksten sker netop nu, kan der været mange gisninger om. Det kan være en afledet effekt af hit miniserien på Netflix Queens Gambit, flere spille online skak eller prøver spillet i skolen eller SFO’en. Vi tror mest på det er fordi vi har været mere synlige på de sociale medier, var en tur i TV2 Lorry, synlig i gadebilledet, skabt Junior Kronborg Master. Ting som har været med til at gøre klubben mere synlig omkring, der er et lokalt tilbud for børn og unge i Helsingør.

Danmarks største junior- og ungdomsafdelinger 2022

René har været med fra start

Klubbens stolte juniorholdleder René Fabricius Weichel har været med fra starten i 2015 og har haft omkring 100 børn og unge igennem juniorafdelingen. ”Det har været en sand fornøjelse at være med til at give noget tilbage til den sport jeg selv var meget glad for, da jeg var barn” siger René Weichel. ”Det er jo ikke alle som er bedst til fodbold eller håndbold og det er derfor godt der er et alternativ her lokalt i Helsingør. Jeg håber børn og unge er glade for at spille i klubben i et uformelt læringsmiljø med sjov, variation i træningen og de store præmier. Jeg er glad for så mange børn og unge hat tilvalgt skakken som deres fritidsaktivitet” siger René. Husk du bruger bolden når du spiller skak!

Formanden for Helsingør Skakklub, René Fabricius Weichel, er glad,  for, at klubben oplever fremgang i medlemstallet.
Foto: Rasmus Ahlefeldt Simonsen / TV 2 Lorry

Tak til de mange der har været med til at støtte

Tak til alle dem som har været med til at støtte op om klubbens arbejde med at skabe et trygt skak læringsmiljø for børn og unge i og omkring Helsingør.

Tak til Jan Petersen der i 2014 grundlagde tankerne om genstart af juniorskak i Helsingør Skakklub. Vi er meget taknemmelige for alt den støtte vi har fået igennem de sidste 7 år og en stor tak til de som har støttet op om klubbens arbejde med juniorafdelingen: Helsingør Kommune, Sparekassen Sjælland Fyn, Sparbank Nord Fonden, Nellemann Fonden, Forsyning Helsingør og mange flere.

 

Medlemsrekord i Helsingør Skakklub

Det er ikke kun i det yngre segment, hvor der er stigning i medlemsfremgangen. Faktisk har klubben i samme periode haft en positiv fremgang, men den største stigning har været på juniorsiden. Helsingør Skakklub er medlemstallet lige nu oppe på 79 medlemmer og det er faktisk en rekord for klubben, der aldrig har været større. Den tidligere rekord var i 1980’erne, hvor medlemstallet lød på 74.

 

Den flotte fremgang betyder samtidig at man finder Helsingør på en 5. plads og landet største skakklubber. Der er faktisk tre klubber i 8. hovedkreds der nu er placeret i top 10 i Danmark hvoraf Hillerød Skakklub er den største med 96 medlemmer.

Top 10 over de største skakklubber i Danmark. pr. 1. oktober 2022. (Kilde skak.dk)

René Weichel
Share
This

1 Comments

  1. Helsingør Skakklub modtager Dansk Skak Unions Initiativpræmie - Helsingør Skakklub

    […] Vores målrettet arbejde placerer Helsingør som Danmarks 6. største skakklub, men vigtigst er vi i dag har fået mange unge, som gerne vil spille skak. Klubben har i dag 38 junior- & ungdomsmedlemmer, hvilket placerer Helsingør Skakklub som den klub med den næststørste juniorafdeling i Danmark. Læs nyheden “Antallet af junior-ungdomsmedlemmer slår alle rekorder” […]