Fremgang i Helsingør Skakklub
Flere lokale skakklubber i TV 2 Lorrys sendeområde har oplevet fremgang i antallet af medlemmer inden for de seneste par år. En af dem er blandt andet vores lokale Helsingør Skakklub.
Andreas Bruun Grøn er glad for at det ældgamle spil: Man er fri for Hverdagens strabadser og sociale medier.
Andreas er en af klubbens nyeste junior- ungdomsmedlemmer der i et stykke tid har spillet skak på internettet. Han valgte for et halvt års tid siden at han gerne ville spille skak i en klub. Han har på sin korte tid i klubben allerede vundet to turneringer og viser god forståelse for det ældgamle spil.
Andreas Bruun Grøn har store skakdrømme, og han håber, at han en dag kommer til at spille skak mod de bedste i verden.
Hvad Andreas Bruun Grøns fremtid angår, har han et klart mål.
– Det er lidt min drøm at få titlen ‘Stormester’ og være med til rigtig store turneringer, hvor man møder verdensmestre, siger Andreas Bruun Grøn.

Klubbens nyeste juniorspiller Andreas Foto: Rasmus Ahlefeldt Simonsen / TV 2 Lorry
Fremgang i antallet af nye medlemmer siden 2011
Tilbage i 2011 havde Helsingør Skakklub 38 medlemmer, men i år ligger medlemstallet på 58. Det har blandt andet betyder at klubben i 2020 flyttede til nye større lokaler på Byskolen i Helsingør. Skakklubben i Helsingør er ikke den eneste klub, der har oplevet en stigende interesse for spillet med de 64 felter og de 32 brikker. Også klubber i regionen som Hillerød Skakklub og Allerød Skakklub har oplevet fremgang de seneste år.

Formanden for Helsingør Skakklub, René Fabricius Weichel, er glad for, at klubben oplever fremgang i medlemstallet.
Foto: Rasmus Ahlefeldt Simonsen / TV 2 Lorry
Flere starter med at spille online skak
3 ud af de 5 seneste medlemmer i Helsingør Skakklub har startet med at spille skak på internettet. At skakken netop er blevet mere populær ses også ved, at verdens største online skakklub, chess.com, hvor man kan spille skak online mod folk fra hele verden, har fået godt og vel 46 millioner nye medlemmer siden marts 2020.

Medlemsudviklingen i Helsingør Skakklub fra 2000-2022.
En Netflix-serie Queens Gambit med stor betydning
Ifølge stormester GM Sune Berg Hansen, der er syvdobbelt Danmarksmester i skak, er spillet mere populært end nogensinde før – og det er der flere grunde til.

Stormester Sune Berg Hansen kunne godt forestille sig, at der vil blive vist mere skak i fjernsynet fremadrettet. Foto: Rasmus Ahlefeldt Simonsen / TV 2 Lorry
– Først og fremmest kan man se, at corona-situationen har gjort, at folk er blevet meget mere online, og skak er perfekt at spille online. Samtidig er man også blevet bedre til at præsentere skak på forskellige platforme i online-universet, så det også er interessant at se på, siger stormester Sune Berg Hansen og fortsætter:
Stormester Sune Berg Hansen kunne godt forestille sig, at der vil blive vist mere skak i fjernsynet fremadrettet.
– Den anden grund til, at spillet er blevet mere populært, er, at der tilbage i 2020 udkom en Netflix-serie, der hedder Queen’s Gambit (Dronninggambit), som er en super god historie, der er fantastisk godt lavet, siger GM Sune Berg Hansen, der har fået sin skakopvækst i Helsingør Skakklub.
Vil du også spille skak?
Der kan være mange forskellige veje til at spille skak i en klub. Det kan være du:
- har spillet på skak sider som chess.com, chess24.com, lichess.com eller andre online platforme
- har for mange år siden spillet skoleskak men ikke kommet i gang igen
- har tidligere spillet i klub og har holdt en pause
- har længe ønsket at spille i klub men vidste ikke der lå en i nærheden
- har lært spillet af forældre eller bedsteforældre og kunne godt tænke dig at lære mere
- har aldrig prøvet det før men synes det sær spænde ud
- kunne godt tænke sig at lære reglerne
- har været medlem af en klub men glemt at tilmelde dig en ny efter du er flyttet
- vil genre prøve at være med i et fællesskab omkring skak
Grunden kan være mange men det vigtigste er at kigge forbi din lokale klub i Helsingør. Vi spiller hver tirsdag kl. 18-19 for juniorer og fra kl. 19 – 24 for alle øvrige interesserede.
[…] Vi tror mest på det er fordi vi har været mere synlige på de sociale medier, var en tur i TV2 Lorry, synlig i gadebilledet, skabt Junior Kronborg Master. Ting som har været med til at gøre klubben […]