
Den 1. august rundede klubbens mangeårige redaktør Erik Hansen 90 år.
Erik der har været medlem af Helsingør Skakklub siden 1981 og har i mange år været et stort aktiv for klubben i sit virke både som redaktør af klubbladet EN PASSANT, 25 år som revisor og afviklingen af vores slutspilslynsturneringer.
Vi ønsker alle Erik et stort tillykke med de 90 år.
Problemskakken ligger Eriks hjerte nær
Problemskak har ligget Eriks hjerte nær i mange år. Han blev medlem af Dansk Problemskak Klub i 1988 og var i begyndelsen en meget flittig løser af opgaverne skriver Kaare Vissing Andersen i sin hyldest til Erik Hansen i det netop udgivet klubblad. Senere begyndte Erik selv at komponere opgaver og blev officiel komponist i oktober 1990 med en ”hjælpemat i 3 træk”. En del af opgaverne har været bragt i klubbens blade igennem årene. Erik Hansen fik 12 opgaver med i jubilæumsbogen ”Dansk Problem Kunst 1932-1992”. Flere ”problemer” er kommet til igennem årene og Erik er nu oppe på 420 egen komponerede opgaver.
Hvert år igennem en årrække har Erik sørget for klubbens turnering i slutspilslyn. En turnering der kræver noget helt særligt af deltagerne til at finde den korrekte løsning og spille partiet færdigt på tid. Han har samtidig sørget for tilhørende præmier til vinderne.
Et stort aktiv for klubben
Erik har i sin tid i klubben været aktiv ikke kun ved de ternede felter i klubbens turneringer. Siddet som revisor i cirka 25 år. Han har dog aldrig været en del af bestyrelsen hvilket han sagtens kunne have været. Men han har i særdeleshed været en bærende kraft i udarbejdelsen af vores elskede klubblad. Han er en af grundende til at vores klubblad EN PASSANT stadig trykkes. Han havde ellers udmeldt at han ville trække sig fra posten som redaktør af bladet i 2011. Men da der ikke var noget til at overtage hvervet så fortsatte Erik arbejdet og står stadig for arbejdet med bladet i en alder af 90 år. Virkelig godt gået Erik!
Der skal ud over et stort tillykke lyde en stor tak for en kæmpe indsats for klubben.
[…] for klubben. Ja, for han er stadig fungerende redaktør for klubbens blad på trods af han blev 90 år den 1. august i år. Erik bliver derfor skrevet ind i historiebøgerne som blot det 6. medlem, der nogensinde er […]