Den 7. udgave af Junior Kronborg Master blev med et rekord antal spillere. Hele 48 forventningsfulde børn og unge stillede op til turneringen i håb om at vinde en af de store efteragtede pokaler. Turneringen blev spillet i en fantastisk atmosfære på Marienlyst Strandhotel, og der blev virkelig kæmpet om pointene. Hele 7 ud af 8 grupper sluttede vinderen af gruppen med maksimum point 5/5, hvilket i sig selv er lidt bemærkelsesværdigt. Selv om opstarten gav lidt forsinkelser blev turneringen afviklet og vi fik endnu flere glade vindere i de 8 grupper. Det lykkes næste at få alle grupper gennemført som alle mod alle, og det blev til enkelt Monrad gruppe. Tak til alle der deltog og vi glæder os til at se jer igen til næste år.
GRUPPE 1 A
Sidste års vinder Vuk Bang Balslev skulle se om han som den første spiller i topgruppen kunne genvinde titlen. Desværre fik Vuk ikke den bedste start, men kom stærkt igen og sikrede sig 3. pladsen. Ny Junior Kronborg Master i gruppe 1A blev Bertil Friis Jensen fra Hillerød Skakklub. Det var ellers en tæt gruppe med Bertil var for stærk for de øvrige og vandt 5 partier ud af 5 mulige. Zakaria Maytham Fahmi (Skak for sjov) kom på 2. pladsen med 2½ point. Tillykke til alle vinderne.
GRUPPE 1 B
Der var i år ekstra mange tilmeldte til niveau 1 og derfor en ekstra gruppe. Her var det pigerne der dominerede top placeringerne. I denne gruppe finder vi den nykårede nordiske mester Sarah Derlich der tidligere har tidligere har vundet 1. pladser i Niveau III og niveau II. I år spillede Sarah både med i Kronborg Chess Open og Junior Kronborg Master. Sarah startede med et nederlag til Frida Hagen (Næstved Skakklub) men fik herefter 4 gevinster. Det rakte til en samlet 2. plads da Frida kun afgav ½ point og blev derved gruppevinder. På 3. pladsen kom Patrick Hansen fra Valby Skakklub.

GRUPPE 2 A
I gruppe 2A var der spænding lige til det sidste, hvor førstepladsen blev afgjort i sidste runde. Her spillede Helsingørs Markus Lu-Nielsen mod Frans Jensen (skak for sjov) hvor begge spillere havde 4/4 point. Frans vandt gruppefinalen og derved 1. pladsen. Markus kom på 2. pladsen mens Albert Liu fra Gentofte Skakklub tog sig af 3. pladsen.
GRUPPE 2 B
Turneringens eneste Monrad gruppe med 8 spillere. Her var det Yogasimman Kamal fra Hillerød Skakklub der var stærkeste spille med 5 af 5 mulige point. På anden pladsen kom norske Hallvard Foss Bjornstad efterfulgt af Johannes Smedegaard Nielsen fra Amager Skakforening

GRUPPE 2 C
Cornelius Bille fra Amager Skakforening var en tand bedre i forhold til resten af gruppen som han vandt med 5/5. På 2. pladsen finder man Kai Christensen Yang og på 3. pladsen Anton Christensen Yang, begge fra Gentofte Skakklub.

GRUPPE 3 A
I gruppe 3A var der også en som skilte sig ud ift. de øvrige spillere og opnåede 5/5 mulige point. Anders Askjær Mikkelsen var bedst i den ene af 3 grupper for nybegyndere. På 2. pladsen kom Liam Lyngsjö fra Sverige efterfulgt af Michael Zheng fra Sjælsø Skakklub.

GRUPPE 3 B
Gleb Leonchuk fra Helsingør Skakklub blev samlet vinder af gruppe 3B med maksimum 5/5. Lige efter fulgte Saidarshish med 4 point og Julian Bjerregaard Hagen løb med 3. pladsen.

GRUPPE 3 C
I den sidste gruppe vandt Bastian Rynkjøb fra Skak for Sjov med 5/5. Anden pladsen blev vundet af Norah Zheng fra Sjælsø Skakklub og 3. pladsen gik til Adam Faaborg Legarth Kubert fra Helsingør Skakklub.

Tak til arbiterne
Stor tak til arbiterne Christian Vejen Weichel, Lars Erik Linderod (midten) og Henrik Mortensen, der sørgede for en god juniorskakturnering.

