Det blev Zakaria Maytham Fahmi fra skakklubben Skak for sjov på Frederiksberg, der løb med førstepladsen i gruppe 1A. Turneringssejren kom i hus med samlet 4½ point ud af 5 mulige. Luke Lyngsjö fra Sverige fik 2. pladsen med 4 point. Det er endnu ikke lykkes for en spiller, at vinde turneringen to gange. Vuk Bang Balslev gjorde endnu et forsøg på at genvinde titlen (vandt i 2021), men måtte nøjes med 3. pladsen i år.
Gruppe 1A
Rekord stort antal deltagere
Turneringen blev spillet for 8. gang siden turneringens start i 2016. Her stillede 8 spillere til start i forbindelse med Kronborg Chess Open, som blev spillet på Borupgårdskolen i Snekkersten. På grund omrokering af runderne i hovedturneringen var det desværre ikke muligt i år, at spille turneringen på Marienlyst Strandhotel. Det fik heldigvis ikke betydning for deltagerantallet. I år satte turneringen igen rekord i antallet af deltagere og med et markant større antal. Hele 88 tilmeldte sig til turneringen, hvilket var 44% mere i forhold til rekorden sidste år. Det placerer turneringen, som den største enkeltstående juniorturnering under DSU i år (ind til videre…). Tak for opbakningen!
Tak til sponsorerne
Tak til Mannaz A/S for sponsorering af nøglekæder, print og navneskilte.
Tak til Sparekassen Sjælland Fyn A/S afdeling Stengade i Helsingør for sponsorering af sportstasker til gruppevindere og specialpriser, sparegrise til 2. pladserne og drikkedunke til 3. pladserne.
Tak for REMA 1000 Esrumvej i Helsingør for hjælp med varer til caféen.
Gruppe 1B
Gruppe 1C
Gruppe 2A
Gruppe 2B
Gruppe 2C
Gruppe 2D
Gruppe 3A
Gruppe 3B
Gruppe 3 C
Året Fighter pris
Maria Burtseva fra Sverige blev kåret til årets Fighter efter flere lange og opslidende partier uden gevinst. Det blev heldigvis til en enkelt gevinst i sidste runde. Flot kæmpet Maria!
Årets Fairplay spiller
Prisen som årets fairplay spiller gik til svenske Nils Hilbertsson, der desværre var gået inden præmieoverrækkelse og derfor ikke noget foto.
Tak til de frivillige
I år blev turneringen gennemført med hjælp fra medlemmer fra bestyrelsen til opsætning og nedtagning. Herudover hjalp Leo som vanligt i caféen og havde en travl dage ene mand. Til afvikling af turneringen hjalp det sædvanlige to mands Arbiter hold bestående at Henrik og Christian med formanden René som Chief Arbiter.