GM Valery Kazakouski vinder Kronborg Chess Open 2023

Foto Jesper Simonsen

GM Valery Kazakouski fra Litauen blev vinder af den 50. udgave af Kronborg Chess Open

Favoritten til titlen “Kronborg Master 2023” leverede en stabil præstation og opnåede 7½ / 9 point uden nederlag.
Tyske IM Jakob Leon Pajeken, der repræsenterer Skanderborg Skakklub i Skakligaen leverede 5 gevinster på stribe efter en stille start i de tre første runder. Desværre rakte den flotte stime ikke til førstepladsen og da der kun var to GM’ere, så blev det desværre ikke til en GM norm, da der kræves tre stormestre.
GM Erik Blomqvist fra Sverige havde også en stille start, men kom stærkt igen med 5 point i de sidste 6 runder.

Bedste dansker blev den tidligere dobbelte vinder af turneringen FM Mikkel Manosri Jacobsen, med en samlet 6. plads med 4½ point. Normkravet var 5 point for Mikkel – så det var tæt på.
De internationale spillere satte sig tungt på topplaceringerne med 9 gruppevindere ud af 15 mulige. Norge var bedste nation efter Danmark med hele 5 gruppesejre!! De danske spillere opnåede 6 gruppesejre.

 

GRAND MASTER

Ny Kronborg Master GM Valery Kazakouski fra Litauen med 7½/9 uden nederlag. Foto Jesper Simonsen

2. plads i GM gruppen gik til IM Jakob Leon Pajeken fra Tyskland med 6½/9 point.    Foto Jesper Simonsen

MASTER 1

1. pladsen i Master 1 gik til norske Nicolai Maxime Ostensen med 5/7 på bedre indbyrdes opgør med nr. 2. Foto Jesper Simonsen

Peter Thorsbro fra Furesø Skakklub sikrede sig 2. pladsen i sidste runde med sejr over den 10 dobbelte Kronborg Master Ole Bøgh Larsen. Foto Jesper Simonsen

MASTER 2

1. pladsen gik til tyskeren Klaus Zeier, der vandt Master 2 gruppen med 5/7 point. Foto Jesper Simonsen

Vitus Bondo Medhus fra
Skakklubben Evans fik 2. pladsen i Master 2 gruppen 4½/7. Resultatet gav Vitus 37 FIDE rating point ind på kontoen. Foto Jesper Simonsen

MASTER 3

Bjarke Gregor fra Skakforeningen ØBRO opnåede en flot 1. plads med 5½ point. Efter en stille start vandt han de sidste 4 partier. Foto Jesper Simonsen

Augustinas Bazilius fra Litauen udskiftede sidste års 1. plads ud med en 2. plads i år. Efter 7 runder opnåede han 5 point uden nederlag som den eneste i gruppen. Foto Jesper Simonsen

MASTER 4

Noah Krug Wahlgreen fra BMS kunne nøjes med en remis i sidste runde for at sikre sig gruppesejren. Han endte derved på 5/7 og kom igen tilbage over 2000 i rating. Foto Jesper Simonsen

2. pladsen i Master 4 gik til Karl Emil Elmer Nielsen-Refs fra Amager Skakforening med 4½/7 uden lederlag. Foto Jesper Simonsen

KRONBORG BASIC 1

Christian Ringsmose fra Læseforeningens Skakklub blev vinder af denne meget tætte gruppe med 5½/7. Kun 30 rating point adskilte top og bund og hele fire spillere kunne vinde gruppen inden sidste runde. Foto Jesper Simonsen

Helsingør Skakklubs lokale nordmand løb med 2. pladsen med 5/7 i den meget tætte gruppe. Foto Jesper Simonsen

KRONBORG BASIC 2

Pantham Kaewpitakkun fra Norge fik 1. pladsen med 5½/7.

Arne Vagn Møller fra Amager Skakforening fik 4/7 og tog sig derved af 2. pladsen. Deltog ikke i præmieoverrækkelsen og derfor ikke billede.

KRONBORG BASIC 3

1. pladsen gik til Jacob Tollefsen fra Norge med 5½/7 uden nederlag. Foto Jesper Simonsen

Svenske Fredrik Qwarfort tog sig af 2. pladsen med 4½/7 foran en anden svensker Ofelia Thornqvist på 3. pladsen. Foto Jesper Simonsen

KRONBORG BASIC 4

1. pladsen gik til Casper Støchkel fra Helsingør Skakklub med 5/7 på reglen om flest sejre. Foto Jesper Simonsen

Tina Vehl fra Skakklubben Seksløberen fik 2. pladsen også med 5/7. Foto Jesper Simonsen

KRONBORG BASIC 5

Gustav Holst fra Skakforeningen Odysseus tabte første runde men vandt resten og vandt derved 1. pladsen med 6/7. Foto Jesper Simonsen

KRONBORG BASIC 6

1. pladsen gik til norske David Myrseth Nilsen med 5½/7 uden nederlag. Han opnåede samme point antal som nr. to og da de begge fik 4 gevinster og spillede remis i indbyrdes parti så måtte afgørelsen ske på Sonneborn-Berger korrektion som den eneste gruppe.

August Minh Brattgjerd ligeledes fra Norge tog sig af 2. pladsen med 5½/7. Deltog ikke i præmieoverrækkelsen og derfor ikke billede.

KRONBORG BASIC 7

Svenske Adam Morell havde flere gevinster ift. nr. 2 og vandet derved 1. pladsen med 4½/7. Foto Jesper Simonsen

Omar Torbjørn Østerhus fra Helsingør Skakklub fik en flot turnering uden nederlag. Det rakte til en samlet 2. plads med 4½/7. På billedet spiller Omar mod en anden lokal spiller Jan Engelund Knudsen fra Helsingør Skakklub. Foto Fabrici

KRONBORG BASIC 8

1. pladsen gik til norske Hallvard Foss Bjornstad med 6/7.                                                   Foto Jesper Simonsen

2. pladsen gik til veteranen Ole Rasmussen fra Hillerød Skakklub med 4½/7, der har spillet med i Kronborg turneringen i over 25 år. Foto Jesper Simonsen

KRONBORG BASIC 9

1. pladsen gik til Dennis Madsen fra Helsingør Skakklub med 6½/7. Foto Jesper Simonsen

2. pladsen gik til en af turneringens yngste spillere Bastian Rynkjøb fra Hvidovre Skakklub, der opnåede 5½/7. Foto Jesper Simonsen

 

KRONBORG BASIC 10

1. pladsen gik til Filip Myrseth Nielsen fra Norge med 6½/7.                                              Foto Jesper Simonsen

2. pladsen gik til Stig von Rosen fra Helsingør Skakklub, der opnåede 5/7.                      Foto Jesper Simonsen

Vi ses næste år den 8. – 12. maj 2024 i Helsingør.

 

René Weichel
Share
This

2 Comments

  1. Gruppevinderne 2024 - Kronborg Chess Open

    […] som i de seneste to foregående år, hvor de i 2022 opnåede hele 11 ud af 13 førstepladser og i 2023 blev det til 9 ud af de 11 mulige […]

  2. Group Winners 2024 - Kronborg Chess Open

    […] The foreign players didn’t dominate the top positions as heavily as in the previous two years, where they secured 11 out of 13 first places in 2022 and 9 out of the 11 possible top positions in 2023. […]